Challengerfly letter fra Flyvestation Aalborg.

Challenger-fly letter fra Flyvestation Aalborg. Foto: Preben / PIO ATW / Forsvaret

Af: Forsvarskommandoen

 

Challenger-flyet lettede fra Flyvestation Aalborg tirsdag formiddag på vej mod Spanien. Her skal fly og besætning den næste måned have base i Malaga, hvor det skal løse opgaver for EU's grænseagentur Frontex.

 

De primære opgaver er at håndtere og koordinere indsatsen omkring EU's ydre grænser i Middelhavet.

 

Her skal flyets besætning detektere, identificere, rapportere og følge fartøjer i det udpegede operationsområder over Middelhavet.

 

Challenger i solopgang i Aalborg

Challenger i solopgang i Aalborg forud for afgang. Foto: Preben / Forsvaret

Overvågningen af Middelhavet sker for at imødegå illegale migranter, smuglere og andre ulovlige aktiviteter samt om nødvendigt deltage i eftersøgning og redning.

 

Danmark har flere gang tidligere bidraget med Challenger-flyet til Frontex. Cirka to gange om året siden 2015.