Tre medarbejdere ved Panserbataljonens Bjærgningssektion har netop modtaget både et klap på skulderen og 50.000 kroner hver for en idé, der betydeligt har reduceret tunge løft i sektionen.

Chefen for Hærkommandoen Gunner Arpe Nielsen overrækker anerkendelsen til to af de tre idéudviklere under en øvelse med Kampvognseskadronen i Polen. Foto: Tue Skals / Forsvaret

Tre medarbejdere ved Panserbataljonens bjærgningssektion har netop modtaget både et klap på skulderen og 50.000 kroner hver for en idé, der betydeligt har reduceret tunge løft i sektionen. Den særlige anerkendelse bliver uddelt af Forsvarets øverste ledelse og gives kun, når ”der er tale om et forslag, der kan karakteriseres som en usædvanlig god idé”. Det er kun anden gang den særlige anerkendelse bliver uddelt.

 

Leopard 2A7 på øvelse i Polen.

Leopard 2A7 vejer i nærheden af 68 tons, og der er mange tunge løft, når mandskabet arbejder med det store køretøj. Foto: Tue Skals / Forsvaret

De tre bjærgningsfolk har udviklet et specielt hjælpeværktøj, der kan aflaste tunge løft på LEOPARD 2-platformen og dermed reducere alvorlige arbejdsskader og erhvervsbetingede lidelser. Der findes ikke hyldevarer, som kan købes til formålet. Derfor har det været nødvendigt at udvikle noget selv, hvilket de tre medarbejdere har gjort.

 

Tre medarbejdere ved Panserbataljonens Bjærgningssektion har netop modtaget både et klap på skulderen og 50.000 kroner hver for en idé, der betydeligt har reduceret tunge løft i sektionen.

To af de tre idéudviklere fik overrakt anerkendelsen af Chef for Hærkommandoen Gunner Arpe Nielsen, da han besøgte dem under en øvelse med Kampvognseskadronen i Polen. Foto: Tue Skals / Forsvaret