Nye soldater til kampbataljonen i Letland
Et nyt hold soldater rejser i disse dage mod Letland, hvor de afløser holdet, der var været indsat siden maj. Kampbataljonen er med til at styrke NATOs tilstedeværelse og afskrækkelse i den østlige del af alliancen. Opdateret kl. 16.10.
I Køge Havn har DFDS hentet panser og køretøjer som Hold 1 har anvendt i Letland, de sidste kørte fra borde fredag morgen, hvorefter materiellet til Hold 2 køres ombord. Foto: Anders V. Fridberg / Forsvaret
Af Forsvarskommandoen
Artiklen er opdateret med billeder og citater kl. 16.10.
Omkring 800 danske soldater flyver i disse dage fra Karup og Roskilde mod Letland. Her skal de som Hold 2 afløse soldaterne i den danske kampbataljon, der som en del af NATOs forsvarsplaner har været indsat i det baltiske land siden maj 2022.
Kampbataljonen på Hold 2 er opstillet ved Den Kongelige Livgarde og med bidrag fra alle regimenter i Hæren. Kampbataljonen udsendes til området omkring militærbasen Adazi, hvor den indgår som en integreret del af en lettiske mekaniserede infanteribrigade. Holdet er udsendt i ca. seks måneder.
Soldater går ombord i flyet, der skal bringe dem fra Roskilde Lufthavn til Letland. Foto: Anders V. Fridberg / Forsvaret
Med udsendelse af en kampbataljon er Danmark med til at håndtere en af NATOs mest presserende sikkerhedsudfordringer, der er forårsaget af Ruslands intensiverede tilstedeværelse i Østersøregionen og landets militære angreb på Ukraine. Danmarks sikkerhed begynder i Baltikum og Polen, og derfor er NATO’s tilstedeværelse i Baltikum også med til at styrke sikkerheden i Danmark. Udsendelsen af soldater er med til at styrke troværdigheden af NATOs artikel 5 og sender et klart signal om, at et angreb på et medlemsland er et angreb på hele NATO-alliancen.
"Opgaven som NFP Hold 2 er flerholdig. For det første indgår den som en del af sikringen af NATOs østlige flanke, både i form af afskrækkelse, men også i form af forsvar, hvis det måtte komme til det. Dernæst er den med til at vise vores allierede at vi er sammen med dem og at vi er med til at bidrage til NATOs kollektive forsvar," siger chefen for Hærkommandoen, generalmajor Gunner Arpe.
Indsættelsen af danske soldater i Letland er en naturlig videreførelse af det samarbejde danske og baltiske soldater har haft i de seneste års internationale missioner og i forbindelse med træning. Danmark har også udsendt soldater til Estland som en del af NATOs fremskudte tilstedeværelse i den østlige del af alliancen.
Enhedernes tunge materiel, herunder de pansrede køretøjer, bliver sejlet til Letland af et af de såkaldte ARK-skibe. Foto: Anders V. Fridberg / Forsvaret
Mens kampbataljonen er i Letland, deltager soldaterne i træning og øvelser. Baltikum udgør et komplekst trænings- og operationsmiljø, hvor soldaterne kan øve deres generelle militære færdigheder og samarbejdsevner og styrke kendskabet til deres materiel. I Baltikum skal Forsvaret både kunne afskrække og besvare konventionelle militære trusler, men også kunne agere i et miljø med risiko for hybride trusler i form af spionage, cyberaktiviteter og fjendtlige informationskampagner. Derfor er udsendelsen af enheder til Baltikum også en led i den strategiske omstilling af dansk forsvar til et større fokus på aktiviteter i Danmarks nærområde.
"Missionen i Letland give for vores enheder en rigtig god uddannelses- og øvelsesramme, fordi vi for første gang i lang tid har vores enheder udsendt i deres kernefunktion. Det vil sige, at vores soldater og enheder er udsendt med en opgave, som ligger meget meget tæt på den opgave, som vi også ser enhederne skal løse i rammen af 1. Brigade," siger chefen for 1. Brigade, brigadegeneral Anders B. Olesen.
Beslutningen om at udsende en kampbataljon til Letland blev taget af Folketinget i april 2022 og beslutningen om at udsende hold 2 blev taget af Udenrigspolitisk nævn i juni 2022.
