Indvielse af det nye hovedkvarter.

Indvielse af det nye hovedkvarter. Foto: Lars Bøgh Winther / Forsvaret

Af Forsvarskommandoen

 

Det danskledede NATO-hovedkvarter for MND N er delt mellem Letland og Danmark, men har siden etableringen for tre år siden savnet et dansk domicil a la faciliteterne i Adazi uden for Letlands hovedstad, Riga. I de mere end tre år har danskerne ”lånt” sig ind på Gardehusarkasernen i Slagelse og i Karup og i øvrigt været fleksible.

 

"Vi har nærmest leget stoleleg," fortæller koordinationsofficer og major C.H. Jensen. "I Slagelse har der ikke været arbejdspladser nok, så enten delte vi eller mødte på forskellige tider. Det slipper vi for her i det nye domicil."

 

[]-1_FSVDK_MNDNbygningweb-2022-[ARTIKEL].jpg

De nye bygninger i Slagelse. Foto: Lars Bøgh / Forsvaret

Hovedbygningen har MND N’s våbentegn på gavlen og ligner en ny og moderne kontorbygning, hvad det også er med den ene tilføjelse, at bygningen er midlertidig og lavet af container-moduler. Det bekymrede dog hverken gæster eller de 40 stabsofficerer ved indvielsen, hvor MND Ns chef, generalmajor Flemming Mathiasen bød på rejsegilde-pølser og optimistisk tale. Et permanent hovedkvarter forventes at stå færdig i Slagelse om små to år.

 

Læs mere om MND-N her.

 

”De nye faciliteter her i Slagelse og vores hovedkvarter i Letland vil de næste måneder danne rammen om løsning de sidste opgaver inden ”eksamen” i starten af næste år,” fortæller C.H. Jensen.

 

Kom med på rundtur i de nye faciliteter i Slagelse i videoen her.