Fra portør til brandmand til job ved Arktisk Kommando: Basisuddannelse blev en vigtig trædesten for Salik fra Qaqortoq

Artiklen er fra Forsvarets medarbejdermagasin Honnør #12. Læs hele magasinet her. 

 

Tekst: Peter Dalby Madsen

”Jeg følte ikke, at jeg havde brug for at gå i gymnasiet. Jeg skulle bare ud at tjene nogle penge og havde ikke nødvendigvis brug for mere uddannelse.”

 

26-årige Salik var i 2024 blandt de første 22 elever, der blev optaget på Arktisk Basisuddannelse (ABU). Ligesom størstedelen af befolkningen i Grønland havde han indtil da ingen anden uddannelse end de 10 obligatoriske år i folkeskolen. Ifølge Danmarks Statistik har lige under halvdelen af befolkningen uddannelse ud over folkeskolen. Tallet falder, jo længere væk fra Nuuk man bor.

 

Salik er den mellemste af tre søskende. Sammen med deres mor boede de med udsigt til den omkringliggende natur i Grønlands tredjestørste by, Qaqortoq, cirka 500 kilometer syd for Nuuk. Moren arbejder på sygehuset, og dér fik Salik job som portør. Fritiden blev brugt i fjeldet, i svømmehallen eller på computerspil. Fremtiden tænkte han ikke meget på. 

 

Lidt ved et tilfælde så han et Facebookopslag om Arktisk Basisuddannelse. Den forholdsvis korte varighed og muligheden for at bruge sine kræfter i naturen tiltalte ham. At skulle forlade hjembyen, familien og vennerne og flytte hele vejen til Kangerlussuaq var dog mindre tiltrækkende.

 

”Men jeg var villig til at tage chancen. Det er en once in a lifetime-mulighed og en oplevelse, jeg ikke ville gå glip af,” fortæller han i dag.

 

Adgang til videreuddannelse

Salik er en af flere grønlændere, der har brugt Arktisk Basisuddannelse og det efterfølgende perspektiveringsforløb som springbræt. I Saliks tilfælde først til et job som brandmand i Qaqortoq og siden som assisterende stationsspecialist i Kangerlussuaq.

 

Salik er ikke den eneste fra ABU, der i dag har beskæftigelse, som er relateret til Arktisk Basisuddannelse. For eksempel går en anden af kursisterne fra ABU Hold 1 i dag på skipperskole i Nuuk, og en tredje er ved at blive politibetjent. Tre elever fra ABU Hold 2, som ligesom Salik valgte at fortsætte på det efterfølgende perspektiveringsforløb, er netop blevet ansat ved ABU’s stab og er i den forbindelse blevet udnævnt til marinekonstabler.

 

Dermed er en stor del af formålet med ABU nået. Uddannelsen er skabt for at give adgang til videreuddannelse med særlig vægt på uddannelser, der styrker Grønlands sikkerhed, beredskab og robusthed. Interessen har været så stor, at ABU allerede med Hold 2 blev udvidet fra 22 til 30 pladser. I år er der startet 38 elever på uddannelsen. 

 

LÆS ARTIKEL Arktisk Basisuddannelse: Største hold nogensinde

 

”Vi kan se, at grønlænderne er meget interesserede i at passe på deres land og tage del i arbejdet med at sikre Grønland. Arktisk Basisuddannelse er en vej til begge dele. Hvis man ikke ender med at have sin daglige gang i Forsvaret, kan man få job, der er relateret til uddannelsen. Det kan være i politiet, brandvæsnet eller andre steder,” siger Søren Andersen, der er chef for Arktisk Kommando.

 

For Salik blev de første seks måneder i Kangerlussuaq et møde med hård fysisk træning og masser af teoretisk undervisning.

 

”Jeg elskede det! Jeg var især vild med at være ude i naturen og være på øvelser. Og så selvfølgelig skydebanen. Det var fedt,” husker han.

 

Mødet med det danske forsvar blev også et møde med en helt anden kultur end den, han var vant til. Men i stedet for at fokusere på forskellene har Salik valgt at fokusere på lighederne mellem de danske soldater og de grønlandske elever.

 

”Jeg synes egentlig ikke, at vi er så forskellige. Jeg snakker ikke så meget. Det gør de, men det er ok. Vi var en tur i Danmark i løbet af uddannelsen, og det er måske dér, jeg finder den største forskel. Naturen i Grønland er meget anderledes end i Danmark, og det betyder selvfølgelig noget for, hvordan man bevæger sig i terrænet. Nå ja, og så har vi jo ikke træer i Kangerlussuaq, så vi kan ikke lave en bivuak. Når vi er på øvelse, sover vi i telt.”

 

En ny fremtid

Da det seks måneder lange basisforløb var overstået, valgte Salik sammen med størstedelen af de andre elever at fortsætte på det efterfølgende perspektiveringsforløb. Det betød seks måneder mere i Kangerlussuaq, men også mulighed for blandt andet at blive uddannet røgdykker. En mulighed, der skulle vise sig at blive meget værdifuld for Salik.

 

”Da vi sluttede perspektiveringsforløbet, tog jeg hjem til Qaqortoq og fik arbejde som brandmand. Det ville ikke have været muligt, hvis jeg ikke havde fået røgdykkeruddannelsen hos ABU. Og det er vigtigt, at de grønlandske unge ved det. For ABU giver os muligheder, vi ikke havde før. Mange har ligesom jeg ikke en gymnasial uddannelse, men her kan Arktisk Basisuddannelse give dig adgang videre,” konstaterer han.

 

LÆS ARTIKEL Arktisk Basisuddannelse styrker det grønlandske beredskab

 

Det skulle dog vise sig, at Salik slet ikke var færdig med Forsvaret. Da der et halvt år senere blev slået en stilling op som assisterende stationsspecialist hos Arktisk Kommando i Kangerlussuaq, søgte han den og fik jobbet.

 

”Jeg er stolt over at bære uniformen, og jeg er stolt over, at jeg som grønlænder kan være med til at beskytte Grønland. Jeg elsker at være i Kangerlussuaq, og kollegerne er rigtig søde, så jeg har det virkelig godt her.”

 

Den geopolitiske situation, der præger verden i øjeblikket, bekymrer ham ikke:

 

”Jeg vil gøre, hvad jeg kan, og jeg er altid klar til at hjælpe.”

 

En fordel at tale grønlandsk

Saliks arbejde hos Arktisk Kommando i Kangerlussuaq består blandt andet i at hjælpe, når der lander militære fly i lufthavnen, og når der ankommer soldater. Han arbejder også med fordeling af værelser og vedligeholdelse af indkvartering. Derudover hjælper han med kommunikationen med lokale grønlændere. Her er det en klar fordel både at tale grønlandsk og forstå sproget og kulturen, siger Salik.

 

”Det er ikke alle grønlændere, der taler dansk, og dér er det rigtig godt, at jeg kan tale med dem og oversætte, hvis det bliver nødvendigt. Jeg har ikke været i en situation, hvor det skulle bruges endnu, da jeg først lige er startet, men det er vigtigt, at der kommer flere grønlændere i Forsvaret i Grønland,” mener Salik og siger med eftertryk:

 

”Arktisk Basisuddannelse er et godt sted at starte.”

Salik er indtil videre ansat i to år i Arktisk Kommando, men han afviser bestemt ikke en forlængelse, hvis det kommer på tale. Arktisk Basisuddannelse har vokseværk og er under konstant udvikling. Det ser Salik mange muligheder i.

”Jeg vil helt sikkert gerne fortsætte i Forsvaret – og gerne her i Kangerlussuaq. Der er tale om, at jeg måske også skal hjælpe til med de nye elever på ABU. Nu må vi se.”