Konstablen Michael (til venstre) er dagens crew chief, hvilket kan oversættes til gruppefører. Foto: Casper Brock

Konstablen Michael (til venstre) er dagens crew chief, hvilket kan oversættes til gruppefører. Foto: Casper Brock

Artiklen er fra Forsvarets medarbejdermagasin Honnør #12. Læs hele magasinet her.

 

Tekst: Casper Brock

 

”Loading platform”

 

I en naturpark mellem Roskilde og Greve kører en radarvogn op på den nærmeste bakketop for at få optimalt udsyn og samtidig bruge skråningen til sløring. Kun toppen af vognen stikker frem.

 

I spredt orden har soldaterne fra Air Defence Wing placeret det jordbaserede luftforsvarssystem NASAMS, også kendt som Danmarks nye skjold. Komponenterne er forbundet med ledninger, der er skjult i græsset.

 

Langs de nedlagte togskinner ved bakkens fod står en lastbil i tomgang. Dens indhold – en grøn boks og to stablede sølvfarvede metalkasser – er læsset af og står ved siden af køretøjet. Den grønne boks ligner for de fleste en container.

 

En kommandovogn har sluttet sig til.

 

”Loading missile”

 

Enden af ”containeren”, som i virkeligheden er en launcher (affyringsrampe, red.), bliver åbnet. Det samme gør metalkasserne, som hver indeholder tre tunge missiler. Det er de samme missiler, som indtil for nylig var en del af de danske F-16-kampflys arsenal. Soldaterne anbringer tre missiler i rampens nederste rum, tilter launcheren 30 grader mod himlen og sigter ud i horisonten.

 

”Klar til affyring, klar til affyring.”

 

Et luftforsvar til én krone

Der skal ikke mange fingre til at tælle de måneder, der er gået, siden Air Defence Wing (ADW) inviterede forsvarsministeren, forsvarschefen og danske og udenlandske medier til fremvisning af ADWs første jordbaserede luftforsvar på Flyvestation Skalstrup. 

 

LÆS ARTIKEL Danmarks nye jordbaserede luftforsvar er ankommet

 

Dengang havde soldaterne gennemført et kursus, der normalt varer otte måneder, på bare 10 uger og var vendt hjem fra Norge med én launcher til træningsbrug.

 

Siden er tempoet ikke blevet sat ned. Allerede nu er enheden i gang med en række øvelser, hvor soldaterne i terrænet ved Skalstrup tester deres evner og systemets funktionsdygtighed i brugen af jordbaseret luftforsvar.

 

NASAMS, som systemet hedder, er leaset til den nette sum af én norsk krone og er nu en fast del af eskadrillens træning. Soldaterne i wingen begyndte deres uddannelse i Norge, fik systemet hjem til Skalstrup og er denne forårsdag klar til at rykke det ud i terrænet nær flyvestationen.

 

”Vi er i den spæde start, så der er naturligvis mange lessons learned. Vi flytter os, hver gang vi er ude,” siger eskadrillechefen Martin.

 

Air Defence Wing er allerede blevet en integreret del af Danmarks luftforsvar.

 

”Vi er operative nu og kunne affyre et guidet missil mod et identificeret mål, hvis vi fik ordren,” konstaterer han.

 

Fra opbygning til operativ virkelighed

Tilbage ved launcheren skifter soldaterne konstant plads og funktion. 

 

Den soldat, som før stod ved missilet, står nu ved rampen og omvendt. 

 

Selv om alle kender proceduren fra A til Z, bliver kommandoerne hele tiden givet og sendt videre i gruppen. Instrukserne kommer hovedsageligt fra den såkaldte crew chief, som på dagens øvelse er konstablen Michael.

 

Han har været en del af Air Defence Wing siden begyndelsen.

 

”Det er virkelig spændende at være en del af, fordi alt er nyt. Vi har fået en masse med hjem fra Norge. Men hvordan det skal rammes ind i en dansk kontekst, og hvordan det skal bruges operativt, bliver interessant at se,” siger Michael.

 

Da personellet i sin tid søgte mod Air Defence Wing, var beskeden tydelig: Det bliver vanvittigt spændende – og et vanvittigt kaos. For det at bygge en wing op fra bunden betyder mange uforudsete opgaver. Sådan er det ifølge eskadrillechefen Martin at skabe en rutine, som endnu ikke findes. 

 

”Der er mange uforudsete opgaver at løse, når man kun har et år i bagagen som enhed. Lige nu er det, som om man sætter flueben ved én opgave for derefter at føje tre nye til listen. Vi bygger alt op fra bunden, og alle har heldigvis en forståelse for, at der kommer kontrameldinger. Det vidste vi allerede, da vi blev ansat. Det er min oplevelse, at folk også trives i det kaos, som det kan medføre, at vi er startet fra bunden,” siger Martin.

 

Straksevaluering

Efter øvelsen samles launcherholdet og taler opsætningen igennem: Hvad gik godt, og hvad gik dårligt? Svarene skal gerne føre til, at det går bedre næste gang. Der uddeles både ris og ros, og alle er på lige fod, uanset om man er erfaren konstabel eller lige kommet fra værnepligten, hvilket er tilfældet for to af soldaterne på dagens hold. 

 

For selv om man er den, der har været her længst, har man jo ikke været her i mere end et år.

 

Hastighed er afgørende. Presset er stort, og det kan ifølge konstablen Michael godt være svært at følge med. Men hastigheden har også sine fordele. Med den følger indflydelse.

 

”Vi er jo med til at sætte retningen for enheden, og det giver os virkelig meget indflydelse. Derudover er alle bare virkelig gode til at løfte i flok. For mig er det spændende at være en del af opbygningen, og spændingen ligger jo i, at vi ikke har prøvet det før, siger Michael.”

 

Dagens deployering er et tydeligt eksempel på, at træningen i Norge har båret frugt. Air Defence Wing kan nu sætte flueben ved deployering og opstilling af NASAMS i terræn – og i scenariet: Affyre.

 

Højt tempo, høj intensitet

Antallet af ansatte i Air Defence Wing er flerdoblet, men ved dagens øvelse mangler cirka en tredjedel af personellet. Én er på sløringskursus, en anden er ved at tage stort kørekort, en tredje er på sergentskole og så videre. Der er mange kasketter og roller, som skal fyldes ud i Air Defence Wing. 

 

Samtidig er en lille gruppe, som skal arbejde på ADW-skolen, blevet i Norge på videreuddannelse og har blandt andet været en del af den store Cold Response-øvelse, hvor danskerne træner sammen med 13 andre NATO-allierede.

 

Det norske forsvar fortæller, at de danske soldater er godt integreret i de norske enheder. Skudsmålet er ifølge nordmændene, at danskerne har ”en professionel tilgang til opgaverne, deltager aktivt, målrettet og med høj intensitet”.

 

Øvelsen er med til at styrke samarbejdet mellem landene yderligere. Det ses også på soldaternes ærmemærke, som er en fusion af det danske og norske flag med teksten ’United Nordic Air Defenders – Defend the Sky’.


En enhed i hastig vækst

Det går stærkt i Air Defence Wing. At opbygge en enhed fra bunden kræver tid og tålmodighed. Men fremgangen er ifølge konstablen Michael tydelig – både i det store og i det små.

 

”Jeg kan huske, da jeg kom hertil i starten af sommeren sidste år. Der var der jo ikke rigtigt gang i den. Nu holder man i kø, når man møder ind om morgenen, og de tomme pladser i kantinen bliver færre og færre.” 

NASAMS

Lige nu er det, som om man sætter flueben ved én løst opgave for derefter at tilføje tre nye til listen.  
Martin, eskadrillechef

Lige nu er det, som om man sætter flueben ved én løst opgave for derefter at tilføje tre nye til listen.  
Martin, eskadrillechef

Det første danske hold crewmen på NASAMS-systemet er blevet uddannet af danske kollegaer, som selv blev uddannet i Norge. Dermed er Air Defence Wing nu selvforsynende, hvad uddannelse på NASAMS angår.

 

Det norske firma Kongsberg, som står bag NASAMS-systemet har udviklet en ny version, version 4. Det nye system indeholder blandt andet en større kommandopost med plads til flere operatører og mere mobile affyringsramper, der kan losses direkte på jorden fra lastbilen. På sigt vil det betyde, at NASAMS kan indsættes langt hurtigere end i dag.  

 

NASAMS er modulært og kan sammensættes forskelligt afhængigt af missionen. En kontrolvogn kan få tilsluttet op til 12 launchere (med i alt op til 72 missiler).

 

NASAMS er et kort- og mellemrækkende system. Air Defence Wing vil i løbet af det kommende år og næste år modtage tre nye systemer, som både kan ramme mål på under og over 50 kilometer. De indkøbte systemer er IRIS-T, som ankommer i løbet af de kommende måneder, VL MICA, som kommer ved udgangen af året, og SAMP/T.