Værnepligtige på karrieredag prøver kræfter med specialuddannelser

På karrieredagen kan værnepligtige høre om uddannelsemuligheder i Forsvaret - og få et indtryk af, hvad det kræver, hvis de vil søge optagelse i specialstyrkerne. Foto: Stine Holbech / Personelkommandoen 

Af Personelkommandoen

 

Som led i oprustningen har Forsvaret fået en stor opgave med at styrke fastholdelsen af medarbejdere. Indsatsen begynder allerede med de værnepligtige, der på karrieredagen i Aalborg kan møde en lang række af Forsvarets enheder og tjenestesteder, tale med medarbejdere og prøve udstyr.

 

Formålet med arrangementet er at understøtte den fælles indsats med at informere og motivere værnepligtige til at søge job og uddannelse i Forsvaret. På karrieredagen er der mulighed for at møde Forsvaret og de værnepligtige, se udstyr og stille spørgsmål om den kommende tid i Forsvaret. Der vil ligeledes være en række demonstrationer af udstyr samt overflyvning af Forsvarets fly.

 

Medier er velkomne til at interviewe værnepligtige om deres oplevelser og ambitioner, samt tale med Forsvarets ansatte om de forskellige opgaver og se og opleve mange af de forskellige karriereveje i Forsvaret. 

 

Værnepligtige på karrieredag

Foto: Stine Holbech / Personelkommandoen

Tid og sted:
Karrieredagen for værnepligtige finder sted på Flyvestation Aalborg lørdag den 12. september kl. 10.30‑16.00.

 

Tilmelding:
For at sikre adgang og tilrettelægge interviews bedes interesserede medier tilmelde sig senest 11. september kl. 12.00.

 

For tilmelding og yderligere information:
Presserådgiver Anders Højer Rømeling, +45 3266 5788 eller +45 3266 5090
Pressemail: pkom-ahr@mil.dk eller pkom-ktp-kom@mil.dk