Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
Søværnet har sammen med kollegaer fra Canada testet undervandsdroner i Grønlands kolde og dybe farvande. Dronerne skal styrke Forsvarets mulighed for at sikre havbunden og overvåge kritisk infrastruktur.
Undervandsdronen bliver testet i Grønlands klare, kolde hav. Foto: B. Märcher / Forsvaret
Af Forsvaret
I det iskolde blå hav udenfor Nuuk har soldater fra Søværnet den seneste tid haft blikket stift rettet mod havbunden. Her har de testet og afprøvet deres undervandsdroner sammen med canadiske kollegaer.
Normalt arbejder undervandsdronerne i hjemlige, danske farvande, hvor havbund og vandtemperatur er markant anderledes end i Grønland. Derfor er Jan Stripp, der er chef for Søværnets Subsurface & Seabed Warfare-division, taget til Grønland med sit team.
”Vi vil gerne udfordre os selv og dronerne i Grønland, hvor både droner og vi er ude af vores comfort-zone. Nu skal vi teste, hvad vi kan med dronerne i det kolde, dybe vand i Grønland,” siger Jan Stripp, der er chef for Søværnets Subsurface & Seabed Warfare-division.
Søværnets Subsurface & Seabed Warfare-division tester undervandsdronerne som en del af den øgede støtte til Grønland i forbindelse med Arctic Endurance i samarbejde med Arktisk Kommando.
”Vi skal blive bedre til at bruge dronerne, men også finde deres begrænsninger i andre farvande. Vi har forskellige typer droner, og vi skal finde ud af, hvilken der fungerer bedst i de kolde og klare hav ved Grønland. Det er en helt anden opgave i de grønlandske farvande end derhjemme,” siger Jan Stripp.
Video: Brian M¨rcher / Forsvaret
Testen og øvelsen i Grønland sker i samarbejde med Canada. Samtræning mellem dykkerne og droneoperatørerne har fundet sted igennem mange år for at styrke samarbejdet.
”Vi får rigtigt meget ud af dette samarbejde, fordi vores setup er mobilt. Vi skal kunne rykke ud og arbejde på forskellige platforme såsom for eksempel skibe, så vi træner at komme ud og arbejde under realistiske forhold,” siger Jan Stripp. ”Canadierne har også nogle andre droner og arbejdsgange. Så vi kan lære meget af hinanden.”

Foto: Maja Hald / Arktisk Kommando / Forsvaret
Sidste år foregik samtræningen sammen med NATOs stående minerydningsstyrke SNMCMG1, hvor Canada sendte to skibe, og Danmark bidrog med sensor-team (dykkere og droner).
”Samarbejdet er enormt vigtigt, hvor de kan levere skibe og platforme – og dermed øge vores mulighed for at rykke ud. Vi arbejder ud fra tool-box system, hvor vi besidder forskellige værktøjer, som kan indsættes på forskellige platforme (skibe),” siger Jan Stripp. ”Vi arbejder på at blive mere og mere mobile, så vi kan rykke ud og bruges overalt.”
Ved den aktuelle test i Grønland bidrager Canada med to observatører, som følger danskerne og lærer af dansk know-how.
"Muligheden for at observere disse forsøg giver den canadiske flåde indsigt i kapaciteten af allieret teknologi, der opererer i arktiske farvande. Ved at kombinere vores ekspertise med den danske flådes styrker vi vores fælles evne til at overvåge havbunden og beskytte kritisk infrastruktur på tværs af de nordlige regioner," siger orlogskaptajn Greg Richards, canadisk minekrigsofficer ved Atlantic Fleet. "Lige så vigtigt er det, at samarbejdet med vores danske partnere styrker vores interoperabilitet og uddyber vores fælles forståelse af de særlige udfordringer, der er forbundet med operationer i et arktisk miljø."
En vigtig del af øvelsen og træningen i Arktis handler også om, at Søværnet vil danne sig et billede af, hvad der foregår under havoverfladen i hele Kongeriget.
Beskyttelse af kritisk infrastruktur er afgørende for sikkerheden og sammenhængskraften i Rigsfællesskabet, hvorfor mange forskellige myndigheder er involveret i overvågningen og beskyttelsen af infrastrukturen.