Forsvarets Medalje for International Tjeneste

Indstiftet 11. juni 2010. Foto: Forsvaret

Forsvarets Medalje for International Tjeneste tildeles militært og civilt personel i Forsvaret, der har ydet en fortjenstfuld international indsats. Medaljen tildeles også andre danskere såvel som udlændinge, der har ydet en særlig fortjenstfuld international indsats. 
 
Medaljen kan tildeles med forskellige krydsbånd alt efter, hvilken mission medaljen tildeles for, for eksempel Afghanistan, Irak, Kosovo og Mali m.v.
 
Ved gentagne udsendelser kan medaljemodtageren – alt efter udsendelsernes varighed – påhæfte henholdsvis et 2-tal, 3-tal etc. på medaljens krydsbånd. I tillæg til medaljen vil en modtager kunne anlægge et egeløv i guld, sølv eller bronze på medaljens krydsbånd, hvis den pågældende tildeles en af Forsvarets Erkendtligheder i forbindelse med udsendelsen.

 

Når Forsvarets medarbejdere har gennemført en udsendelse anerkender vi dem med Forsvarets Medalje for International Tjeneste.

Krydsbånd Afghanistan. Foto: Forsvaret

Når Forsvarets medarbejdere har gennemført en udsendelse anerkender vi dem med Forsvarets Medalje for International Tjeneste.

Bagside. Foto: Forsvaret

 

Sidst opdateret 4. september, 2020 - Kl. 15.52