Med Forsvarsministeriets Medalje kan ministeren bl.a. anerkende medarbejdere, der har ydet en frygtløs indsats eller er kommet alvorligt til skade under tjenesten.

Indstiftet 7. december 2009. Foto: Forsvaret

Forsvarsministerens Medalje kan tildeles danskere såvel som udlændinge, der har ydet en anerkendelsesværdig indsats. Medaljen kan tillige tildeles danskere såvel som udlændinge, der gennem handling har ydet en frygtløs indsats eller er blevet alvorligere skadet, invalideret eller omkommet. Tildeling af medaljen foretages af forsvarsministeren.

Ved gentagen tildeling forholdes således, at 2. gang påhæftes medaljens krydsbånd et egeløv i sølv, og 3. gang påhæftes medaljens krydsbånd et egeløv i guld. På medaljens rand indgraveres sted eller begivenhed og årstal.

 

Med Forsvarsministeriets Medalje kan ministeren bl.a. anerkende medarbejdere, der har ydet en frygtløs indsats eller er kommet alvorligt til skade under tjenesten.

Forside. Foto: Forsvaret

Med Forsvarsministeriets Medalje kan ministeren bl.a. anerkende medarbejdere, der har ydet en frygtløs indsats eller er kommet alvorligt til skade under tjenesten.

Bagside. Foto: Forsvaret

 

 

Anerkendelse af indsatsen under covid-19 pandemien

Under covid-19 pandemien støttede Forsvaret sundhedsmyndighederne. Det foregik bl.a. ved drift af callcenter, hvor mere end 300.000 danskere har stillet spørgsmål og fået svar, opbygning af testfaciliteter, test af borgere, deltagelse i smitteopsporing, transport af kritisk materiel, bevogtningsopgaver og hjælp til Fødevaremyndighederne. Forsvarsminister Trine Bramsen ønskede at anerkende denne indsats og der blev i den forbindelse lavet en covid-19 version af Forsvarsministerens medalje, som kunne tildeles medarbejdere, der havde ydet en indsats under sundhedskrisen. Omkring 5.000 medarbejdere fra Forsvaret, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen forventes at have modtaget denne anerkendelse. 

 

Læs mere om anerkendelsen for covid-19 indsatsen her.

 

Forsvarsministeriets medalje covid-19 version.

Bagsiden af Forsvarsministeriets medalje for covid-19 indsatsen. Foto: Kee N. Frandsen / Forsvaret

 

 

 

Sidst opdateret 30. november, 2022 - Kl. 09.08