Helmand - ISAF hold 3

Da Hold 3 ankommer til Afghanistan, har det fine ørkensand allerede slidt en del på materiellet. Det får oberstløjtnant Jan Grünberger til at tage en beslutning: Han vil ikke køre nogen steder og sende sine soldater i kamp, hvis materiellet ikke er i orden.

Den første måned bruger Hold 3 således på at istandsætte især køretøjerne. Der er stort set ingen faste veje, og det meget fine ørkensand trænger ind overalt. Når det regner, bliver sandet hårdt som beton. Det sidste køretøj bliver klar den 4. marts, dagen inden den første planlagte tur uden for lejren.

Stabseskadronen opstiller fire pansrede mandskabsvogne, der sammen med forsyningshjælpere, mekanikere og depotfolk udgør eskorteholdet, der skal sikre konvojerne gennem ørkenen. En opgave som ligger langt uden for deres daglige virke.

Udover materiellet har Hold 3 også en anden udfordring, nemlig at holdet kun består af 290 mand. Det gør det svært for soldaterne at fastholde det gode momentum. Når en landsby eksempelvis er ryddet for Taliban, skal soldaterne trækkes ud af landsbyen for at løse andre opgaver. Dette medfører selvfølgelig, at Taliban få dage senere vender tilbage. Den 1. juni 2007 beslutter Folketinget derfor at øge det danske styrkebidrag til 400 soldater.

Ørkenholdet, der består af spejdereskadronen og enheder fra stabseskadronen, gennemfører 12 større operationer, hvoraf den længste varer 15 dage. Sammenlagt tilbringer de 91 dage i ørkenen.  Den mest tragiske hændelse på Hold 3 indtræffer den 29. april 2007, da premierløjtnant Steen Rønn Sørensen under en flere timer lang kamp bliver ramt af en granatsplint. Tre dage senere dør han af sine kvæstelser på Rigshospitalet. Dermed har Danmark mistet sin første soldat i Helmand-provinsen.

Radardetachementet flyttes til Camp Bastion. Det lider ingen tab, selvom det er under beskydning ikke mindre end 10 gange.

Minerydderne - EOD sektionen - støtter primært ørkenholdet. De arbejder ligeledes tæt sammen med briterne og deltager i flere operationer. Danskerne viser således deres tilstedeværelse i operationer, som vi ellers ikke sættes i forbindelse med.