[Oprindeligt publiceret af Den Kongelige Livgarde]

Den Kongelige Livgardes Vagtkompagni samt Den Kongelige Livgardes Musikkorps dannede onsdag den 7. februar Æreskommando i Kastellet.

Tekst og fotos: Thomas H. Reimann, presseofficer

Anledningen skyldtes besøget af general Mark A. Milley, der er Chief of Staff United States Army, der var på rundrejse i de skandinaviske lande.


Oberst og Kommandant i København, Mads Rahbek, i samtale med General Mark A. Milley, der er chef for den amerikanske hær.

Efter inspektionen af Æreskommandoen, blev generalen, der var i følgeskab med Chefen for Hærstaben, general H.-C. Mathiesen, vist rundt i Monumentet for Danmarks Internationale Indsats, hvor der var tid til lidt refleksion.


Oberst Mads Rahbek fortæller om nogle af de faldne, hvis navne står præget på monumentet.

Herefter var Chefen for Hærstaben vært for et static display på Livgardens Kaserne i Gothersgade.

Du kan se flere billeder af begivenheden på vores facebook-side:
https://www.facebook.com/pg/denkongeligelivgarde/photos/