[Oprindeligt publiceret af Den Kongelige Livgarde]

Forud for hjemsendelsen af hold august 2018, blev der afholdt Dronningeparade, hvor Hendes Majestæt Dronningens Ur blev tildelt holdets bedste garder.

af Thomas H. Reimann, presseofficer
Fotos: Olav Vibild

Det var en synligt glad garder Simon T. Hansen, der kunne træd frem foran resten af Vagtkompagniet og modtage uret fra Hendes Majestæt Dronningen.

I motivationen står der blandt andet følgende:
"Garder Hansen har været værdsat af sine befalingsmænd grundet hans høje grad af selvstændighed og faglighed. Han har samtidig været lærenem og har haft overskud til at hjælpe sine kammerater, når de havde brug for det. Udover Garder Hansens store faglighed, han hans rolige, hjælpsomme og ydmyge personlighed gjort, at han er vellidt og respekteret blandt resten af vagtholdtes gardere såvel som vagtholdes befalingsmænd."


Garder Hansen takker Hendes Majestæt Dronningen for "Dronningens Ur".

Garder Hansen er opvokset i Rodskov uden for Aarhus, men har netop fået lejlighed i Aarhus, som han tager i brug efter endt værnepligt.
Garder Hansen forventer at søge ind på medicinstudiet.


Garder Hansen med sin familie. Foto: Thomas H. Reimann

Stort tillykke til Garder Hansen.