Den primære opgave er at varetage kommunikationen mellem kyststaten Danmark, skibsføreren på et skib der har behov for assistance, og andre aktører i den maritime verden. Det kan være skibsredere, bjærgningsfirmaer, havnemyndigheder, mæglere eller andre.

 

Hjælp i farlige situationer

MAS er døgnbemandet og sikrer hurtig assistance og professionel hjælp til skibe i tilfælde af blandt andet:

Olieudslip Brand eller eksplosion om bord Kollisioner Grundstødninger Maritim sikring

 

Ship Security Alert System

MAS modtager Ship Security Alert System-alarmer fra danske skibe eller olierigge, der befinder sig i enten danske eller internationale farvande. For eksempel hvis et skib er blevet overfaldet. Ved alarm håndtere MAS kommunikationen til de relevante parter og videreformidler informationerne. MAS udsender meddelelser om ændringer i sikringsniveauet til skibsfarten i danske farvande og til danske skibe overalt på kloden.

 

Bindeled til eksterne myndigheder

MAS er bindeled til maritime myndigheder vedrørende administrative spørgsmål i forbindelse med tekniske havarier, kollisioner eller grundstødninger. 

 

SafeSeaNet

MAS varetager Søværnskommandoens opgave som National Competent Authority for det i EU-regi oprettede netværk SafeSeaNet (SSN). Netværket forestår formidlingen af maritimt relaterede data mellem medlemslandenes myndigheder. Hvis et skib havarerer eller godset på anden måde bliver til fare, kan MAS gennem SSN skabe et overblik over hvilken gods er ombord, herunder også farligt gods.  Viden om farligt gods ombord på havareret skib sikre en sikker og effektiv indsats.

24 timers kontaktpunkt

National Maritime Operations Center
Maritime Assistance Service
Tlf: 72 85 03 70 (MAS vagten)
E-mail: mas@sok.dk

Sidst opdateret 14. maj, 2020 - Kl. 11.49