Nyholms historie

Nyholm er et enestående sømilitært kulturområde.

1700-tallet var Flådens storhedstid. Handlen blomstrede, de danske handelsskibe var overalt, og Flåden beskyttede dem samtidig med, at orlogsskibene søgte nye territorierier og gjorde klar til at bekæmpe vores modstandere.

Denne hurtigt voksende orlogsflåde kunne ikke forblive ved Slotsholmen. Frygten for brand og andre ulykker var for stor. Derfor besluttede den enevældige kong Christian V i 1680, at Flåden skulle flytte til de lavvandede områder overfor Toldboden. Det blev til øen Nyholm, hvor Flåden de næste 300 år havde sin hovedbase. Og så fulgte værft, magasiner og ekspertise med i takt med, at området blev fyldt op. Udslidte skibe blev sænket for at holde på opfyldningen. De kolossale mængder af affald fra den indre by fik en blivende plads som fyld i udbygningen.  I 1679 blev Flådens nyeste stolthed linjeskibet Dannebrog søsat fra beddingen på Nyholm. Frem til omkring 1920 var det her, at teknologien blomstrede.

På den anden side af indløbet til hovedstaden blev området Nyboder anlagt fra 1631. Her skulle Holmens faste stok bo og de bor der stadig. Hver morgen vandrede de fra Nyboder over en træbro til Nyholm, hvor de fordelte sig til skibene, værksteder og værftet. Nu sker det mest med cykel eller havnebusserne.

I Flådens Leje lå de stolte orlogsskibe side ved side og gjorde klar til sommerens udkommando, mens andre forberedte årelange togter til verdens fremmede og ukendte farvande. Hvor der om vinteren var fyldt op med linjeskibe, fregatter og mange andre skibe, var der mere tomt om sommeren.

Det var her på Nyholm, hvor de vinteroplagte skibe i 1801 blev flyttet ud lige nord for det endnu ufærdige søfort Trekroner for at tage kampen op med den britiske flåde i det, der kendes som Slaget på Reden.

Det var her, hvor englænderne efter bombardement af København i 1807 sejlede bort med den danske orlogsflåde og ødelagde alt, der ikke kunne sejle. Kendt som Flådens Ran.

Det var her, hvor Flåden den 29. august 1943 valgte at sænke alle skibe for at undgå, at de skulle falde i besættelsesmagtens hænder.

Og det var her, hvor kisterne med forsvarschefen og de otte andre omkomne fra flyulykken på Færøerne i 1996 blev sat i land.

Nyholm og de efterfølgende opfyldte øer blev efterhånden bare omtalt som Holmen. Holmen var et lukket område med eget politi, brandvæsen, hospital, fængsel og egne love og regler, hvor mere end 10.000 havde deres daglige gang. I årtier var det landets største arbejdsplads. I begyndelsen af 1920’erne flyttede værftet fra Nyholm, hvor skibene og besætningerne fortsat holdt til.

I begyndelsen af 1950’erne, under den kolde krig, blev der bygget nye flådestationer i Korsør og Frederikshavn. Men det var først i 1990’erne, at de sidste skibseskadrer forlod Nyholm, og Flådestation København blev til Marinestation København. Tilbage på Nyholm er bl.a. Søværnets 4. Eskadre, som er stab og ledelse for Søværnets uddannelsescentre. Også Kongeskibet Dannebrog, har sin faste plads i bøje 1 ud for Marinestationen og endelig har både flotiller og kompagnier fra Hjemmeværnet plads på Marinestation København.