Eftersøgning og redning

29. juni

  • Inspektionsfartøjet Lauge Koch sejlede til undsætning for en person ombord på en sejlbåd med motorstop i farvandet syd for Nuuk. Sejleren ombord var kold og udmattet og havde udsendt Mayday. Sejleren blev taget ombord på inspektionsfartøjet for at komme til kræfter. Mandskabet fra Lauge Koch reparerede sejlbådens motor og sejlede sejlbåden til Nuuk, mens sejleren forblev ombord på Lauge Koch til ankomst til Nuuk.

1. juli

  • 14.56. Beredskabet blev indsat ved melding om mulig nødsituation med person i vandet i Vejle Fjord. Personen kom selv ind. 
  • 19.10. Redningsfartøjer fra Esbjerg og Sønder Ho redningsstationer blev indsat efter observation af en drivende kajak øst for Fanø. Der blev ikke observeret tegn på, at der var sket en ulykke. 
  • 19.45. Dansk Søredningsselskab Faaborg sejlede som en nødforebyggende foranstaltning til assistance for en motorbåd med motorproblemer ved Horne Næs. 
  • 20.10. Redningshelikopteren fra Roskilde evakuerede en patient fra et passagerskib i Øresund. Patienten blev fløjet til hospitalet. 

Maritime assistancer

  • 18.44. Dansk Søredningsselskab Kerteminde sejlede til assistance for en motorbåd med motorproblemer ved Fyns Hoved. Redningsfartøjet assisterede motorbåden i havn. 
  • 20.10. Dansk Søredningsselskab Køge sejlede til assistance for en motorbåd med motorproblemer ved Rødvig. Redningsfartøjet assisterede motorbåden i havn. 

Ambulanceflyvninger

  • 11.01. En patient blev overført med helikopter fra Nakskov til Rigshospitalet.

Olieobservationer/indsættelse af miljøberedskabet

  • 07.49. Et satellitbillede viste et muligt oliespild ved Anholt. Maritime Assistance Service kontaktede et civilt skib i området. Det havde ikke set tegn på forurening. 
  • 07.49. Et satellitbillede viste et muligt oliespild ved Hestehoved Fyr. Et tysk miljøfly var over positionen og meldte om alger.