Eftersøgning og redning

  • 10.21. Redningshelikopterne fra Roskilde og Skrydstrup, to patruljefartøjer, et miljøfartøj, et fartøj fra Marinehjemmeværnet og et fartøj fra Dansk Søredningsselskab Kerteminde gennemførte eftersøgning af en person i vandet ved Vestbroen. Den savnede blev ikke fundet.
  • 22.39. Forsvarets Redningscenter modtog melding om, at to kajakroere ikke var kommet hjem. De savnede dukkede op umiddelbart efter henvendelsen. 

Maritime Assistancer

  • 06.17. Dansk Søredningsselskab Faaborg assisterede en sejlbåd, der var stranden ved Ærø.
  • 15.09. Sæby Redningsstation assisterede et fartøj med motorstop ved Frederikshavn. 
  • 16.15. Dansk Søredningsselskab assisterede et fartøj, der var sejlet på grund ved Korshavn. 

Olieobservationer/indsættelse af miljøberedskabet

  • 10.49. Et miljøfly observerede udledning af fiskeolie fra et fiskefartøj inden for grænsen på 12 sømil. Sagen behandles videre.

Forsvarets støtte til politiet

  • Forsvaret støtter politiet ved bevogtningsopgaver i Københavnsområdet.

Landsdelsregionernes støtte til politiet og det civile samfund

  • Frivillige fra Hjemmeværnet har under kommando af landsdelsregionerne i perioden fra den 6. - 13. august været indsat til støtte for det civile samfund i 13 tilfælde.
  • Hjemmeværnet/landsdelsregionerne støtter politiet ved grænsebevogtning.

Ammunitionsrydning

  • Ammunitionsrydderne har i perioden fra den 6. - 13. august været indsat til støtte for politiet i syv tilfælde. I yderligere tre tilfælde har vagthavende ammunitionsrydder ydet rådgivning til politiet.