Eftersøgning og redning

  • 06.21. Redningshelikopteren fra Aalborg evakuerede en patient fra et skib i Nordsøen. Hændelsen blev også omtalt i døgnrapporten fra den 1. juli. 
  • 12.26. En redningshelikopter og redningsfartøjer fra Thyborøn, Nørre Vorupør og Hanstholm blev indsat i en eftersøgningsoperation, efter melding om at to paddleboardere var set drivende nord for Nørre Vorupør. Der blev ikke fundet tegn på, at der var sket en søulykke.
  • 14.47. En person ombord på en båd i Helnæs Bugt blev meldt i mulig nød. Båden sejlede til land, hvor patienten blev tilset. Alt var OK.

Maritime assistancer

  • 07.36. Et fartøj fra Sæby Redningsstation sejlede til assistance for en sejlbåd, der var grundstødt ved Sæby. Redningsfartøjet trak sejlbåden fri. 
  • 19.58. Et fartøj fra Dansk Søredningsselskab Assens blev indsat, da en tysk kajakroer råbte om hjælp, fordi strømmen drillede. Redningsfartøjet hjalp roeren.

Ambulanceflyvninger

  • 20.02. En patient blev overført med helikopter fra Læsø til Aalborg. 

Olieobservationer/indsættelse af miljøberedskabet

  • 08.06. Et satellitbillede viste et muligt oliespild øst for Grenaa. Maritime Assistance Service kontaktede et handelsskib i området. Det havde ikke observeret olie. Området overflyves af dansk miljøfly. 
  • 08.06. Et satellitbillede viste en mulig forurening 25 sømil vest for Hirtshals. Området overflyves af dansk miljøfly. 
  • 08.06. Et satellitbillede viste en mulig forurening 20 sømil øst for Skagen. Et svensk miljøfly var over positionen. Det vurderede, at der ikke var tale om olie, og at pletten var under opløsning.
  • 08.06. Et satellitbillede viste en mulig forurening 29 sømil nordvest for Hanstholm. Området overflyves af dansk miljøfly. 
  • 19.21. Et satellitbillede viste en mulig forurening ni sømil syd-sydvest for Grenaa. Grenaa Redningsstation blev sendt til positionen. Der var tale om strømskel.
  • 19.21. Et satellitbillede viste en mulig forurening 25 sømil syd-sydvest for Bornholm. Et tysk miljøfly var over positionen uden at se tegn på forurening. 
  • 22.17. Et fly meldte om mulig forurening ved et borefelt i Nordsøen. Maritime Assistance Service kontaktede operatørens kontrolenhed og sendte svar videre til Beredskabsstyrelsen.