Eftersøgning og redning

  • Arktisk Kommando indsatte inspektionsfartøjet Ejnar Mikkelsen og et Challenger-fly i eftersøgningen efter en båd med fire personer, der havde slået alarm i Maniitsoq-området. Besætningen frygtede, at båden var stødt på et skær. Også en civil båd med politi ombord deltog i eftersøgningen. Kort efter alarmopkaldet mistede Arktisk Kommando kontakten med båden, men den civile båd fandt de nødstedte og tog dem sikkert ombord.

Maritime assistancer

  • 17.37: Et fartøj fra Sæby Redningsstation sejlede til undsætning af en båd med motorstop syd for Frederikshavn. Redningsfartøjet assisterede båden i havn.

3. september

  • 00.13: Skagen Redningsstation undsatte en fiskekutter, der havde behov for assistance ved Aalbæk.

Olieobservationer / indsættelse af miljøberedskabet

  • 08.38: Satellitbilleder viste mulige forureninger ved to borefelter i Nordsøen. Maritime Assistance Service indhentede oplysninger hos kontrolenheder og sendte informationen videre til Beredskabsstyrelsen.
  • 12.14: Et dansk miljøfly observerede udledning fra et fiskefartøj i Nordsøen. Det blev vurderet, at udledningen skyldtes rensning af tanke.
  • 19.43: Satellitbilleder viste mulige forureninger 86 sømil vest for Søndervig samt 60 og 63 sømil vest for Hvide Sande. I det sidste tilfælde blev det konstateret, at der var tale om fiskeolie.
  • 19.43: Yderligere satellitbilleder viste mulige forureninger 77 sømil vest for Esbjerg og 90 sømil vest for Ringkøbing.
  • 19.50: Et satellitbillede viste en mulig forurening 43 sømil vest for Bovbjerg.