Eftersøgning og redning

2. oktober

  • Arktisk Kommando indsatte en helikopter fra Air Greenland i en eftersøgning ud for Ilulissat efter observation af nødblus. Eftersøgningen var iværksat af politiet, der selv eftersøgte med både. Der blev ikke fundet tegn på, at der var sket en ulykke.
  • Arktisk Kommandos forbindelsesofficer ved Pitufik Space Base deltog ombord på en helikopter fra Air Greenland i eftersøgningen af en person, der var savnet i forbindelse med en drukneulykke syd for Pitufik. Eftersøgningen blev indstillet den 3. oktober.

3. oktober

  • 19.22: Forsvarets Redningscenter modtog en melding om, at nødkaldet på en iPhone ved Blåvandshuk var blevet aktiveret. Der blev ikke konstateret tegn på, at der var sket en ulykke til søs.
  • En helikopter fra Beredskab Danmark deltog i eftersøgningen af en savnet person.

4. oktober

  • 10.14: En surfer blev meldt i mulig nød ved Skodsborg. Der blev ikke konstateret tegn på en nødsituation.
  • 16.38: En surfer blev meldt i mulig nød ved Klitmøller. Der blev ikke konstateret tegn på en nødsituation.
  • 20.02: Forsvarets Redningscenter modtog flere meldinger om observation af en nødraket ved Hals. Redningscentret indsatte redningshelikopteren fra Aalborg og et fartøj fra Sæby Redningsstation. Enhederne fandt ingen tegn på, at der var sket en ulykke.

5. oktober

  • 11.14: Forsvarets Redningscenter indsatte en helikopter, et redningsfartøj og en redningsbil i en eftersøgning ved Klitmøller, efter at en surfer var meldt savnet. Surferen kom i land ved egen hjælp.
  • 12.37: En surfer blev meldt savnet ved Hvide Sande. Surferen kom selv i land i god behold.
  • 17.18: En surfer blev meldt i nød ved Hvide Sande. Surferen kom selv i land i god behold.
  • 20.40: Redningshelikopteren fra Aalborg og Hanstholm Redningsstation blev indsat, da en fiskekutter fik motorstop og forliste ved indsejlingen til Hanstholm. Tre besætningsmedlemmer blev reddet, mens en druknede.


Maritime assistancer

4. oktober

  • 18.06: Dansk Søredningsselskab Kerteminde assisterede en sejlbåd, der var grundstødt ved Fyns Hoved.

Ambulanceflyvninger

10. oktober

  • En patient blev overført med helikopter fra Ærø til Svendborg.

Olieobservationer / indsættelse af miljøberedskabet

3. oktober

  • 22.32: Maritime Assistance Service modtog en indberetning om en kollision mellem en slæbebåd og et krydstogtskib. Der var kun materielle skader og ingen risiko for olieforurening.

5. oktober

  • 16.16: Maritime Assistance Service modtog en indberetning om, at et skib havde haft en let grundberøring i Rødby Havn. Der var ingen risiko for udslip.
  • 22.52: Maritime Assistance Service modtog melding om kutterforliset ved Hanstholm, jf. melding under eftersøgning og redning. På grund af vejret var det ikke muligt at bestemme omfanget af eventuel forurening.