Eftersøgning og redning

  • 03.32. Grenaa Redningsstation assisterede en motorbåd, der var grundstødt øst for Bønnerup Strand efter problemer med ror og motor. Hændelsen blev også omtalt i døgnrapporten fra den 6. august.
    05.55. Et elektronisk nødsignal (COSPAS/SARSAT) blev opfanget i Stege Bugt. Området blev afsøgt uden tegn på, at der var sket en ulykke. Den indledende del af hændelsen blev også omtalt i døgnrapporten fra den 6. august.
  • 18.16. Det lokale redningsberedskab blev indsat, da en surfer blev meldt savnet ved Klitmøller. Surferen blev lokaliseret i god behold på land.
  • 23.51. Redningshelikopteren fra Skrydstrup og et fartøj fra Marinehjemmeværnet blev indsat, da en husbåd med motorstop sejlede på grund ved Bagenkop i hårdt vejr, og der var frygt for forlis. Redningshelikopteren bjærgede besætningen.

Maritime assistancer

  • 15.14. Dansk Søredningsselskab Faaborg sejlede til assistance for en sejlbåd med motorproblemer ved Avernakø. Redningsfartøjet assisterede sejlbåden i havn.
  • 16.44. Dansk Søredningsselskab Rudkøbing sejlede til assistance for en motorbåd med motorproblemer ud for Tåsinge. Redningsfartøjet assisterede motorbåden i havn.
  • 18.34. Dansk Søredningsselskab Juelsminde sejlede til assistance for en sejlbåd med motorproblemer ud for Bogense. Redningsfartøjet assisterede sejlbåden i havn.

Olieobservationer / indsættelse af miljøberedskabet

  • 19.22. Et satellitbillede viste en udledning 20 sømil øst for Skagen. Maritime Assistance Service kontaktede den formodede udleder. Det var et fiskeskib, der lovligt rensede tanke.
  • 23.51. Maritime Assistance Service blev informeret om grundstødningen ved Bagenkop, jf. hændelsen omtalt ovenfor.