Eftersøgning og redning

5. december

  • 20.58: Redningshelikopteren fra Roskilde evakuerede en patient fra et passagerskib øst for Anholt. Patienten blev fløjet til Rigshospitalet.

7. december

  • 13.04: Forsvarets Redningscenter modtog en anmeldelse om, at en kajakroer muligvis var i problemer ud for Vallensbæk Havn. Det viste sig, at der var tale om en nedlagt bøje.
  • 20.38: Forsvarets Redningscenter modtog en anmeldelse om observation af en nødraket i Kalundborg Fjord. Midt- og Vestsjællands Politi undersøgte området med en drone. Der blev ikke fundet tegn på, at der var sket en ulykke.

Maritime assistancer

6. december

  • 18.05: Et fartøj fra Grenaa Redningsstation sejlede til assistance for en fiskekutter, der var grundstødt nord for Gniben. Redningsfartøjet assisterede den nødstedte til havn.

Ambulanceflyvninger

5. december

  • 13.51: En patient blev overført med helikopter fra Læsø til Universitetshospitalet i Aalborg.

7. december

  • 20.38: En patient blev overført fra Læsø til Flyvestation Aalborg.

Olieobservationer / indsættelse af miljøberedskabet

7. december

  • 07.05: Satellitbilleder viste muligt spild fra to platforme i Nordsøen. Maritime Assistance Service kontaktede Dansk Undergrunds Consortiums kontrolenhed og underrettede Beredskabsstyrelsen.
  • 18.54: Et satellitbillede viste en mulig forurening 93 sømil vest for Thorsminde. Det var ikke muligt at udpege en mulig udleder.
  • 18.54: Et satellitbillede viste en mulig forurening 84 sømil vest for Thyborøn. Maritime Assistance Service kontaktede et svensk fiskeskib, som oplyste, at det havde skyllet fiskeredskaber.
  • 18.54: Et satellitbillede viste en mulig forurening 84 sømil vest for Brunbjerg. Maritime Assistance Service kontaktede den formodede udleder, et tankskib, som oplyste, at det lovligt havde renset tanke efter transport af kemikalier.
  • 18.54: Et satellitbillede viste en mulig forurening 80 sømil vest for Hvide Sande. Maritime Assistance Service kontaktede den formodede udleder, et tankskib, som oplyste, at det lovligt havde renset tanke efter transport af kemikalier.