Eftersøgning og redning

8. august

  • 14.09. Redningshelikopteren fra Aalborg og et fartøj fra Grenaa Redningsstation blev indsat, da en svømmer blev meldt savnet ved Fjellerup. Svømmeren kom ind ved egen hjælp.
  • 15.52. En person blev meldt i problemer i vandet ved Thyborøn. Vedkommende blev reddet i land af en surfer. Thyborøn Redningsstation assisterede med et redningskøretøj.
  • 17.58. Rømø Redningsstation blev sendt til assistance for en person, der angiveligt var i nød i vandet syd for Rømø. Aktionen blev afblæst, inden redningsfartøjet nåede frem. Der var tale om en falsk alarm.
  • Arktisk Kommando indsatte en redningshelikopter fra Air Greenland til evakuering af en patient fra et skib på den grønlandske vestkyst.

9. august

  • 09.21. Redningshelikopteren fra Skrydstrup evakuerede en patient fra et norsk passagerskib vest for Esbjerg.
  • 10.55. Redningshelikopteren fra Roskilde evakuerede en patient fra et svensk passagerskib syd for Møn.
  • 16.00. Beredskabet blev alarmeret, da en 10-årig dreng blev meldt savnet på Rømø. Drengen blev fundet i god behold på stranden.

10. august

  • 07.59. Redningshelikopteren fra Roskilde evakuerede en patient fra et italiensk passagerskib syd for Anholt.
  • 10.50. Beredskabet undsatte en jolle, der tog vand ind i Lammefjorden.
  • 11.05. Redningshelikopteren fra Skrydstrup og en båd fra det lokale beredskab blev indsat efter melding om, at en person befandt sig i vandet ved Thurø. Den nødstedte blev reddet af en lokal båd og overdraget til beredskabet, inden helikopteren nåede frem.
  • 16.04. Sæby Redningsstation indsatte et redningsfartøj efter melding om, at to personer befandt sig i vandet ved Sæby. De to kom selv i land, inden redningsfartøjet nåede frem.

Maritime assistancer

8. august

  • 16.19. Grenaa Redningsstation hentede en sejlbåd med motorstop vest for Anholt.

9. august

  • 08.26. En sejlbåd meldte om grundstødning øst for Nørresundby. Båden kom selv fri uden skader.
  • 17.14. Dansk Søredningsselskab Lynæs assisterede en svensk sejlbåd, der var grundstødt ved Lynæs.
  • 17.19. Dansk Søredningsselskab Rudkøbing sejlede til assistance for en sejlbåd, der var grundstødt ved Birkholm. Sejlbåden kom selv fri.
  • 17.23. En motorbåd meldte om grundstødning syd for toppen af Venø. Dansk Søredningsselskab Rudkøbing kunne ikke assistere, og grundstøderen ønskede ikke anden assistance.
  • Ambulanceflyvninger

10. august

  • 17.48. En patient blev overført med helikopter fra Rønne til Rigshospitalet.

Olieobservationer / indsættelse af miljøberedskabet

8. august

  • 18.52. Et fly meldte om et muligt oliespild ved en platform i Nordsøen. Maritime Assistance Service kontaktede operatørens kontrolenhed, der meldte, at der var tale om procesvand.

9. august

  • 13.10. Maritime Assistance Service modtog melding om spild af dieselolie i Aarhus Ystbådehavn.
  • 19.40. Et satellitbillede viste udledning fra et skib 67 sømil vest for Thyborøn. Maritime Assistance Service kontaktede skibet, der oplyste, at det foretog rensning af tanke efter transport af palmeolie. Det var lovligt på positionen.

10. august

  • 20.45. Et satellitbillede viste et muligt oliespild 74 sømil ude i Nordsøen. Maritime Assistance Service forsøgte forgæves at kontakte en mulig udleder, et fartøj, der havde losset fiskeolie i Esbjerg.
  • 20.45. Satellitbilleder viste mulige forureninger ved flere platforme i Nordsøen. Maritime Assistance Service kontaktede kontrolenheden.