Eftersøgning og redning

9. maj

  • 02.21. Thorsminde Redningsstation sejlede som en nødforebyggende foranstaltning til assistance for en motorbåd, der havde fået noget i skruen. (Hændelsen blev også omtalt i døgnrapporten fra 9. maj)

11. maj

  • 09.07. Redningshelikopteren fra Aalborg evakuerede en patient fra en fiskekutter sydvest for Hanstholm. 
  • 12.04. Redningshelikopteren fra Skrydstrup blev indsat, da en båd syd for Årøsund meldte om om indtrængende vand. Helikopteren fulgte båden til en båd fra politiet (MarSikPol) overtog eskorteringsopgaven. 

Maritime assistancer

9. maj

  • 19.20. Et fartøj fra Dansk Søredningsselskab blev indsat, da en sejlbåd ved Gilleleje meldte om problemer med roret. Sejleren fik dog selv udbedret problemet. 

10. maj

  • 17.23. Et fartøj fra Marinehjemmeværnet assisterede en sejlbåd, der havde fået garn i skruen vest for den gamle Lillebæltsbro. 
  • 19.26. En tysk sejler meldte om motorstop ud for Vordingborg. Lyngby Radio skaffede assistance til at få båden slæbt til land.

11. maj

  • 10.56. En sejlbåd meldte om grundstødning øst for Skuldelev. En anden sejler assisterede.
  • 12.53. Et fartøj fra Grenaa Redningsstation assisterede en motorbåd med motorstop ved Sjællands Odde.
  • 14.07. En tysk sejlbåd meldte om motorproblemer syd for Sønderborg. En anden civil båd assisterede. 
  • 14.54. En sejlbåd meldte om grundstødning ved Orø. 
  • 14.38. Forsvaret modtog melding om observation af en drivende jolle ved Hirtshals. 
  • 19.23. Skagen Redningsstation assisterede en svensk motorbåd, der var løbet tør for brændstof ved Skagen. 
  • 20.04. En motorbåd meldte om motorproblemer syd for Strynø. Båden kom dog videre uden at få hjælp. 

Ambulanceflyvninger

9. maj

  • 17.49. En patient blev overført med helikopter fra Rønne til Rigshospitalet.

Olieobservationer/indsættelse af miljøberedskabet

9. maj

  • 08.02. Et satellitbillede viste en mulig forurening to sømil ud for Juelsminde. Et fartøj fra Dansk Søredningsselskab sejlede til området uden at finde tegn på forurening. 
  • 08.02. Et satellitbillede viste en mulig forurening 20 sømil nordøst for Frederikshavn. Et fartøj fra Læsø Redningsstation sejlede til området uden at finde tegn på forurening. 
  • 08.02. Et satellitbillede viste en mulig forurening 20 sømil nordøst for Læsø. Et fartøj fra Læsø Redningsstation sejlede til området uden at finde tegn på forurening.

10. maj

  • 20.00. Et satellitbillede viste en mulig forurening 63 sømil vest for Hvide Sande.