Eftersøgning og redning

  • 13.12. Redningshelikopteren fra Roskilde blev indsat ved en hændelse med potentielt risiko for liv ved Storstrømsbroen. Politiet håndterede situationen. 

16. juni

  • Arktisk Kommando indsatte en redningshelikopter fra Air Greenland i eftersøgningen af en mand i en jolle, der er meldt savnet ved Maniitsoq. Også Politiet deltager i eftersøgningen. 

Maritime assistancer

  • 16.29. En motorjolle i Randers Fjord anmodede om assistance, fordi den havde tabt sin motor. En båd fra Mellerup Bådelaug slæbte havaristen i havn. 
  • 19.47. Marinehjemmeværnsfartøjet Antares assisterede en motorbåd med motorstop i Øresund. 

Olieobservationer/indsættelse af miljøberedskabet

  • 08.43. Et satellitbillede viste en mulig forurening ved et borefelt i Nordsøen. Maritime Assistance Service informerede operatørernes kontrolenhed (DOCC). 
  • 08.49. Et satellitbillede viste en mulig udledning 115 sømil vest for Esbjerg. Det vurderes, at der er tale om udledning i forbindelse med fiskeri.
  • 21.12. Maritime Assistance Service modtager indberetning om et spild af kemikalier på en installation i Nordsøen. Informationen sendes videre til Beredskabsstyrelsen og Miljøstyrelsen.