Eftersøgning og redning

  • 09.47: Et fartøj fra Hirtshals Redningsstation blev indsat, efter at en person var kommet til skade på en fiskekutter nord for Hirtshals.
  • 10.20: Redningshelikopteren fra Aalborg blev indsat, da en jolle kæntrede ud for Boeslum Strand, og en person faldt i vandet. Den nødstedte blev reddet op af en civil båd.
  • 11.41: Redningshelikopteren fra Skrydstrup, beredskabet og Hvide Sande Redningsstation blev indsat, da en surfer blev meldt i nød i Ringkøbing Fjord.
  • 12.15: Dansk Søredningsselskab Faaborg blev sendt til assistance til en båd med indtrængende vand.
  • 17.05: Redningshelikopteren fra Roskilde og et fartøj fra Nexø Redningsstation blev indsat efter en melding om, at en luftmadras med flere personer drev til havs ved Dueodde. Det viste sig dog at være et badedyr, og der var ikke tegn på, at en ulykke var sket.
  • 22.15: Dansk Søredningsselskab Juelsminde og et fartøj fra Marinehjemmeværnet sejlede til undsætning af en sejlbåd med motorstop ved Juelsminde.

Maritime assistancer

  • 10.04: Dansk Søredningsselskab Faxe Ladeplads sejlede til assistance til en tysk sejlbåd, der var grundstødt ved Bøgestrømmen.
  • 12.53: Dansk Søredningsselskab Vordingborg sejlede til assistance til en motorsejler, der havde mistet roret ved Femø.
  • 12.59: Dansk Søredningsselskab Juelsminde sejlede til assistance til en sejlbåd, der var grundstødt ved Samsø.
  • 15.46: Et fartøj fra Klintholm Redningsstation sejlede til assistance til en motorsejler med motorproblemer syd for Klintholm.