Eftersøgning og redning

17. oktober

  • 12.52: Forsvarets Redningscenter indsatte et fartøj fra Rømø Redningsstation, efter at der var registreret et signal fra en nødradiopejlesender ved Rømø. Redningsfartøjet fandt senderen. Der var ingen tegn på, at der var sket en søulykke.

19. oktober

  • 11.04: Beredskabet i Horsens blev indsat, da en person blev meldt i nød i Horsens Fjord. Den nødstedte blev reddet i god behold.
  • 15.23: Forsvarets Redningscenter blev kontaktet af en mindre jolle, der havde motorstop og drev ud for Frederikshavn. Besætningen fik selv gang i motoren igen, inden der blev indsat enheder.
  • 17.51: En redningshelikopter evakuerede en patient fra et skib ud for Langeland.
  • 21.41: Thyborøn Redningsstation blev indsat, da en sejlbåd var i problemer ved molerne ud for Thyborøn. Redningsmandskabet fik båden i havn.

20. oktober

  • 01.28: Forsvarets Redningscenter modtog via Radio Medical en henvendelse om behov for evakuering af en patient fra en færge ud for Stavanger. Sagen blev sendt videre til redningscenteret i Stavanger.

Maritime assistancer

  • 10.45: Dansk Søredningsselskab Faaborg assisterede en sejlbåd, der var grundstødt ud for Faaborg.
  • 11.57: Dansk Søredningsselskab Rudkøbing assisterede en sejlbåd med motorstop ud for Lohals.
  • 12.28: Dansk Søredningsselskab Lynæs assisterede en sejlbåd med motorstop ud for Lynæs.