Eftersøgning og redning

  • 10.08: Beredskabet blev alarmeret, da en sejler blev meldt udeblevet ved Ebeltoft. Den savnede blev fundet i god behold i sit hjem.
  • 13.59: En båd meldte om vandindtrængen ud for Agersø havn. Via et kald på kanal 16 blev der fundet lokal assistance.

Maritime assistancer

  • 13.53: En motorsejler meldte om motorstop ved Øreflak. Båden ville forsøge at sejle ind i et område, hvor den kunne få assistance fra Dansk Søredningsselskab Juelsminde.
  • 14.52: En mindre sejlbåd meldte, at den drev ved Yderflak. Båden fik assistance fra en tysk sejlbåd, der tog den på slæb mod Ballen.
  • 16.23: En båd meldte om motorstop ved Nørre Kaas. En sejlbåd assisterede havaristen.

Olieobservationer / indsættelse af miljøberedskabet


  • 19.56: Et satellitbillede viste en forurening 76 sømil vest for Vedersø. Der var fiskeaktivitet i området, og det antages, at der var tale om fiskeolie.
  • 20.01: Et satellitbillede viste en mulig forurening 105 sømil vest for Hvide Sande. Det var ikke muligt at udpege en mulig udleder.