Besætningen på det franske Atlantic 2 overvågningsfly blev i forrige uge afløst af et nyt hold. Den samlede besætning består både af flyvende og jordbaseret personel. Foto: Atlantic 2/ALINDIEN

Besætningen på det franske Atlantic 2 overvågningsfly, der er et fransk bidrag til AGENOR, blev i forrige uge afløst af et nyt hold. Den samlede besætning består både af flyvende og jordbaseret personel. Foto: Atlantic 2/ALINDIEN

Af Forsvarskommandoen

 

Operation AGENOR i Hormuz-strædet, De Forenede Arabiske Emirater

I forrige uge ankom en ny besætning til operation AGENOR’s tilknyttede, franske maritime overvågningsfly, Atlantic 2, der blandt andet bidrager til at danne et samlet billede over operationens ansvarsområde. En del af stabens opgaver har derfor været fokuseret på Atlantic 2's opgaver samt briefinger til flyets nye besætning. Ud over det franske fly har Operation AGENOR i øjeblikket også tilknyttet den franske fregat FS Guépratte.

 

I ugens løb besøgte De Forenede Arabiske Emiraters Joint Force Commander, generalmajor Saleh Mohammed Saleh Ben Meqren Al Ameri, Operation AGENORs stab på den franske base i Abu Dhabi. Den danske styrkechef, flotilleadmiral Carsten Fjord-Larsen, gav delegationen en briefing om EMASOHs baggrund og opgaver. Mødet mundede ud i en fælles interesse for at koordinere informationer, der kan bidrage til at øge sikkerheden til søs.

 

I ugens løb besøgte De Forenede Arabiske Emiraters Joint Force Commander, generalmajor Saleh Mohammed Saleh Ben Meqren Al Ameri, Operation AGENORs stab på den franske base i Abu Dhabi. Den danske styrkechef, flotilleadmiral Carsten Fjord-Larsen, gav delegationen en briefing om EMASOHs baggrund og opgaver.

Under deres besøg blev generalmajoren og hans følge fra UAE briefet af den danske styrkechef for Operation AGENOR, Carsten Fjord-Larsen. Foto: Morten Fredslund/OP AGENOR

 

Når nye besætninger eller enheder bliver tilknyttet Operation AGENOR får de en ’In-Chop’ briefing, der omfatter alle aspekter af operationen. Her briefes den nytilkomne flybesætning. Foto: Morten Fredslund/OP AGENOR

Når nye besætninger eller enheder bliver tilknyttet Operation AGENOR får de en ’In-Chop’ briefing, der omfatter alle aspekter af operationen. Her briefes den nytilkomne flybesætning. Foto: Morten Fredslund/OP AGENOR

 

 

Resolute Support, Afghanistan

Det danske sikrings- og eskortebidrag har været Kabul Protection Units primære Advisor Force Protection underafdeling i den sidste uge. Det har betydet fem eskorte-ture rundt i Kabul.

 

For de logiske støttesoldater har denne uge være præget af drift i dagligdagen. Der ankom et NORDEFCO-fly med bestilt materiel, og derudover var det en mulighed for at få sendt pakker og post fra missionen hjem til Danmark.

 

For de danske it- og kommunikationsspecialister ved Deployable Communication and Information System Module Echo er dagligdagen gået med driftsopgaver. Der er for tiden ikke mange store opgaver, hvilket betyder, at deres systemer virker.

 

På Hamid Karzai International Airport North er covid-19 smittetallene steget en smule hen over ugen. Antallet af smittede er dog stadig meget lavt. Der er i øjeblikket ikke noget, der tyder på, at covid-19 vil begynde at stige voldsomt igen. Bevægelse mellem lejrene er fortsat meget begrænset.

 

Lastbil lastet med post og pakker i Afghanistan

Lastbil lastet med post og pakker.

 

 

NATO Mission Iraq – Irak

Den internationale NATO Mission Iraq (NMI) har i den seneste uge gennemført 57 aktiviteter i relation til opgaven med rådgivning af det irakiske forsvarsministerium og den irakiske forsvarsstab i og omkring Bagdad.

 

Det danske sikrings- og eskortebidrag har eskorteret til syv møder indenfor den internationale zone (Green zone) og 18 møder udenfor den internationale zone (Red Zone).

 

De internationale bidrag til Force Protection-kompagniet er fordelt over lettiske, spanske og polske force protection delinger, som under danske ledelse har gennemført 18 ture i green zone og 12 ture i Red zone, samt to rekognosceringsture.

 

Der er i denne uge også påbegyndt vaccinering af danske soldater i missionen. Dette ud fra beholdningen af vacciner, der er afvist af amerikanske soldater. Vaccinetypen er fra producenten Johnson & Johnson, og denne vil forventeligt blive tilbudt til alle samarbejdspartnere i lejren.

 

 

Operatørbidraget – De Forenede Arabiske Emirater

De danske luftkommando- og kontroloperatører indgår fortsat i bemandingen ved den amerikanske luftkommando- og kontrolcentral på Al Dhafra luftbasen i de Forenede Arabiske Emirater, hvor de støtter koalitionens missioner med overvågning og koordinering af luftrum og lufttrafik.

 

Covid-19-restriktionerne på basen og i landet er fortsat gældende. Restriktionerne bliver dog gradvist løftet eller justeret, og bidraget er netop blevet vaccineret som del af USAs udrulning af vacciner til de tilstedeværende soldater.

Fakta

Danmark har siden januar 2015 bidraget til NATO’s Resolute Support Mission i Afghanistan. Bidraget omfatter cirka 120 soldater i og omkring Kabul. Soldaterne udfører eskorte- og bevogtningsopgaver for NATO-rådgivere, militærrådgivning af afghanske sikkerhedsinstitutioner og militærpolitiopgaver.

 

Læs mere om Resolute Support Mission her

Opgaven for NATO’s rådgivningsmission er at rådgive det irakiske forsvarsministerium, kontoret for den nationale sikkerhedsrådgiver samt irakiske militære skoler og uddannelsesinstitutioner. Missionen er således ikke en kampmission. Missionen består i alt af omkring 500 personer. 

 

Læs mere om NATO Mission Iraq

Operation AGENOR er den militære del af European Maritime Awareness in The Strait of Hormuz (EMASOH). Otte europæiske lande er en del af EMASOH. Operation AGENORs skibe og fly skal bidrage til sikkerheden og vise tilstedeværelse overfor handelsflåden og fremme sikker transit ind og ud af Hormuzstrædet.

 

Læs mere om Operation AGENOR.