Skarpskydning under uddannelsen.

Skarpskydning under uddannelsen. Foto: Simon / Forsvaret

Af Forsvarskommandoen

 

Mandag morgen i midten af marts 2023 mødte de ukrainske artillerister og de danske instruktører hinanden for første gang. Uden for væltede regnen ned, mens de ukrainske artillerister sad bænket i lange rækker i en stor hangar foran én af de 19 Caesar artilleripjecer, som de på kort tid skulle uddannes i at bruge. Ukrainerne var alle uddannede på egne ukrainske artillerisystemer.

 

Foran dem stod de danske undervisere og tre ugers intensiv uddannelse i at bruge og betjene Caesar artilleripjecerne. En komprimeret uddannelse der betød lange arbejdsdage og afbrudte weekender.

 

Undervisningen af de ukrainske soldater begynder.

Undervisningen af de ukrainske soldater begynder. Foto: Simon / Forsvaret

Det hele var begyndt nogle måneder i forvejen, da den danske regering og Folketinget den 19. januar besluttede at donere samtlige danske Caesar 8x8 artillerisystemer til Ukraine. Donationen skulle styrke Ukraines forsvarskamp mod den russiske besættelse.

 

Massiv uddannelse – også af egne folk

Caesar artilleripjecerne er højmoderne militært udstyr, som kan bekæmpe fjenden effektivt, præcist og på lange afstande. Derfor kræver det også en hel del uddannelse af de soldater, som skal betjene dem.

 

Det stillede derfor store krav til førere, soldater og instruktører fra 1. Artilleriafdeling, som planlagde og gennemførte de kompakte uddannelsesforløb.

 

Fra Folketingsbeslutningen var taget til, at uddannelsen og donationen skulle gennemføres, gik der ganske kort tid. Her skulle instruktørerne og soldaterne fra Oksbøl igennem en intensiv egen-uddannelse i Caesar pjecerne, så de var klar til at uddanne ukrainerne.

 

Pjecerne var først færdigtestet i efteråret 2022 og planlagt udleveret officielt primo 2023 til 1. Artilleriafdeling. Det betød at de danske instruktører, uagtet flere års erfaring som artillerister, først skulle færdiguddannes på pjecen sideløbende med, at uddannelsen blev planlagt.

 

En del instruktører havde ligeledes ikke undervist via tolk før, hvilket betød et oplæringsforløb fra Forsvarsakademiet side i netop denne disciplin. Summen af det hele betød, at 1. Artilleriafdeling havde meget travlt allerede måneder inden de første ukrainere landede på Oksbøl Kaserne.   

 

”Det har været en stor og vigtig opgave for Forsvaret og ikke mindst for instruktørerne hos Danske Artilleriregiment at løse. De har ramt jorden i løb og spurtet 12 timer om dagen i 2,5 måned for at uddanne først sig selv og derefter ukrainerne. Alle har løst opgaven godt og jeg er stolt over den hjælp og støtte som Forsvaret og alle indblandede har ydet til Ukraines forsvarskamp mod Rusland,” siger forsvarschef general Flemming Lentfer.

 

Læringskurven var stejl for de ukrainske soldater som i løbet af tre uger skulle lære at betjene systemet på egen hånd.

 

”Vores første indtryk var, at det var nogle kamptrætte unge mænd, der kom til Danmark, fordi de var trukket direkte fra fronten til Danmark. Men de var meget nysgerrige og utroligt motiverede for at lære og meget, meget klar på uddannelsen i Danmark på Caesar-pjecerne,” siger chef for 1. Artilleriafdeling, oberstløjtnant Kenneth Riishøj, som stod i spidsen for uddannelsen.

FAKTA om CAESAR 8x8 155 MM HAUBITS

  • Vægt: 32 tons
  • Længde: 12,3 m
  • Højde: 3,1 m
  • Bredde: 2,8 m
  • Hastighed: 80 km/t på vej – 50 km/t i terræn
  • Aktionsradius: 600 km (ved kørsel på vej)
  • Kaliber: 155 mm
  • Skudkadence: 6 skud på under 60 sekunder
  • Skudafstand: 40 km (afhængig af ammunitionstype)
  • Motor: V8 med 420 hk

En samlet opgave for hele Forsvaret

Ud over den direkte uddannelse af soldaterne, der skulle betjene Caesar pjecerne, så havde Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste også travlt. De skulle på rekordtid gøre alle artilleripjecerne klar, så de kunne blive udleveret til ukrainerne. Det indebar blandt andet, at dansk kommunikationsudstyr skulle demonteres, og at maskinerne skulle være helt klar til brug.

 

Danske Artilleriregiment og Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste havde et hav af koordination og var igennem hele forløbet i tæt kontakt, så pjecerne blev skruet på og ordnet præcis, så det passede ind i uddannelsesforløbet.

 

Derudover uddannede vedligeholdelsestjenesten også ukrainske mekanikere, så de selv kan vedligeholde og reparere systemet i Ukraine.

 

Video: Simon / Forsvaret

Danmark har i alt uddannet omkring 100 ukrainske soldater, førere og mekanikere i brugen af Caesar artilleripjecerne.

 

Den afsluttende del af uddannelsen af de ukrainske soldater foregik i terrænet i Oksbøl. Her skulle teori og praktik mødes og gå op i en højere enhed, når en samlet målbekæmpelse med flere samtidige artilleripjecer skulle øves. Flere gange i løbet af to dage kørte Caesar pjecerne fra venteposition, hvor de var gemt i skov og terræn, ud i en ildposition, hvor de på kort tid affyrede skud mod mål flere kilometer væk, inden de hurtig trak sig væk igen.

 

Uddannelse af ukrainerne i felten.

Uddannelse af ukrainerne i felten. Foto: Stine / Forsvaret

Et vigtigt bindeled i uddannelsen - og en af de store udfordringer for både ukrainske soldater og mekanikere - er sproget. Ingen af de danske instruktører talte ukrainsk eller russisk, og kun meget få ukrainere kunne kommunikere på engelsk. Så Forsvarsakademiets sprogskole stillede med tolke, som kunne oversætte undervisningen samt koordinere mellem danske instruktører og medrejsende ukrainske tolke.

 

Ifølge chefen for 1. Artilleriafdeling kan donationen og uddannelsen af Caesar artilleriet gøre en forskel i Ukraine.

 

”De kan levere en stor effekt, der hvor de bliver indsat. Det er klart, at fronten er meget lang, og de 19 danske pjecer kan ikke løse hele opgaven, men de kan i den grad gøre en forskel,” siger Kenneth Riishøj.

 

Afslutning og donation

I midten af april var uddannelsen færdig og den 20. april blev de første Caesar artilleripjecer kørt fra Danmark mod Ukraine. Pjecerne var forinden blevet klargjort og pakket ind, så de ikke tiltrak sig opmærksomhed på vejene mod Ukraine. Selve transporten blev udført af et civil transportfirma, men blev hele vejen til Polen eskorteret af danske soldater fra Joint Movement and Transportation Organisation.

 

Caesar-artilleriet klargøres til donation.

Caesar-artilleriet klargøres til donation. Foto: Simon / Forsvaret

Efter uddannelsens afslutning kunne instruktører og førere fra 1. Artilleriafdeling puste ud og afspadsere efter at have løftet den enorme uddannelsesopgave på rekordtid. Nu kan de se frem til, at Forsvaret, Danske Artilleriregiment og 1. Artilleriafdeling modtager de nye ATMOS og PULS artillerisystemer i løbet af 2023 og 2024.

 

Tæt samarbejde med Ukraine

Efter Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar 2022 har Danmark i tæt samarbejde med allierede og samarbejdspartnere taget et stort ansvar for at støtte Ukraine. Både med uddannelse og donationer af eksempelvis artilleri, men også med blandt andet uddannelse af ukrainske soldater i Storbritannien og Tyskland.

 

Læs mere her: Ukrainske artillerister er uddannet i Danmark

 

Forsvaret har støttet og uddannet det ukrainske forsvar siden 2014 og har styrket den indsats siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022. I begyndelsen af i år blev det besluttet af Folketinget, at 19 Ceasar artillerisystemer skulle doneres fra Danmark til Ukraine.

Tidslinje

19. januar: Folketinget beslutter at samtlige danske Caesar-artilleripjecer skal doneres til Ukraine. Donationen vil blive ledsaget af en trænings- og uddannelsespakke af ukrainerne.

19. januar: Arbejdet med at planlægge og gennemføre uddannelse og donation begynder.

13. februar: Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste begynder at klargøre de første pjecer til brug og donation.

16. februar: Uddannelsen af danske instruktører begynder hos Danske Artilleriregiment

28. februar: Nexter leverer de sidste Caesar-artillerisystemer til Danmark

13. marts: Uddannelsen af ukrainske soldater begynder i Oksbøl.

14. april: De sidste ukrainske soldater, artillerister og mekanikere er uddannet.

20. april: De første Caesar artilleripjecer kører fra Danmark til Ukraine.