Den danske Historical Ordnance Disposal Operation blev afsluttet med en minesprængning på cirka 500 kilo TNT.
Slaellands Odde 26 NOV 19, SNMCMG1, FGS Weilheim, HNLMS Urk, BNS Bellis, HNOMS Rauma, LVNS Talivaldis and HDMS Thetis. The flagship have the danish press onbord to cover the danish HOD OPS and see at mine detonation. The Admiral from the Royal Danish Navy was visiting HDMS Thetis. The Admirale came with the Danish airforce helicopter MH-60R during the Danish HOD OPS..
SNMCMG1 is operating in the Kattegat close to Sjaellands Odde DA. SNMCMG1 contributing to NATO’s situational awareness and participating in international exercises with Allied nations in the region.NATO photo by CPO Brian Djurslev

Billedet viser sprængning af en gammel sømine ved Sjællands Odde under en SNMMCMG1 ledet rydningsoperation i 2019. Det danske inspektionsskib Thetis var i perioden flagskib for minerydningsstyrken og ses bag vandsøjlen. Foto: Brian Djurslev / Forsvaret

Fra i dag deltager Søværnets minerydningskapacitet MCM Danmark i NATO’s stående minerydningsstyrke ved navn SNMCMG1 (Standing NATO Mine Countermeasures Group 1) ombord på et canadisk krigsskib.

 

SNMCMG1 er en af NATO’s stående flådestyrker, der kan sættes ind med kort varsel og højt beredskab, hvis der erkendes en minetrussel, og der er behov for at rydde miner og sikre fri sejlads i et konkret farvand.

 

SNMCMG1 bidrager også til overvågning og beskyttelse af kritisk undervandsinfrastruktur. Det er styrken gode forudsætninger for, fordi der i høj grad er sammenfald imellem sensorer til minerydning og til at registrere hændelser, skader, sabotage med videre på undervandsinfrastruktur.

 

Den danske minerydningskapacitet er vant til at være ombord på fremmede landes skibe, men det er første gang, at man fra dansk side er ombord på et canadisk skib.

 

Den danske minerydningskapacitet har nemt ved at flytte sig fra skib til skib, da man i høj grad har modulopbygget udstyr. For eksempel har man et flytbart kommandomodul i en specielt indrettet 20-fods skibscontainer, der kan placeres på land eller ombord på et militært eller civilt skib. Dertil baserer den danske minerydningskapacitet sig på fjernstyrede droner med sonarer og minerydningsskibe med avancerede undervandsrobotter.

 

Minerne findes i første omgang med en sonar. Herefter undersøges den formodede mine nærmere med et kamera monteret på en fjernstyret undervandsdrone. Hvis der er tale om en mine, sprænges den bort med en ladning, der bliver placeret af en undervandsrobot.

 

Det canadiske skib, som skal huse MCM Danmark, hedder HMCS Edmonton. Danmark medbringer dertil et skib af Holm-klassen. MCM Danmark skal sammen med resten af SNMCMG1-styrken undervejs deltage i en række øvelser, ligesom MCM Danmark skal deltage i den forøgede indsats omkring beskyttelse af kritisk infrastruktur under havoverfladen.

Søværnets minerydningskapacitet – MCM Danmark

Mine Countermeasures Danmark er Søværnets minerydningskapacitet og har til opgave at sikre fri adgang og sejlads i havne, stræder, sunde, bælter og andre farvande.

Kapaciteten har samtidig en stor opgave i at fjerne gammel ammunition og miner fra de to verdenskrige, både i danske og udenlandske farvande.

MCM Danmark deltager i internationale samarbejder – for eksempel i NATO. Her deltager minerydningskapaciteten i øvelser og i Standing NATO Mine Countermeasures Group 1 (SNMCMG1).