“Det er NATOs sammenhold, som skal forhindre mit hjemland i nogensinde at blive en slagmark”

Af Multinational Division North / Forsvaret

Et sted i Letland flyver to militærhelikoptere østpå over tæpper af fyr og gran og våd marsk, der strækker sig endeløst mod horisonten med spredte øer af bebyggelse i det grønne.

Det imponerende syn får ikke kun et dansk øvelsesterræn som Finderup til at ligne et juletræsmarked, men illustrerer også udfordringerne, der ville møde enhver kampstyrke dernede. Her er våde støvler blot den mindste, selvom det kan være slemt nok.

Ombord på den ene helikopter sidder den danske generalmajor Jette Albinus, øverstkommanderende for NATOs Multinational Division North, der skal ud og besøge to enheder fra den lettiske hær og nationalgarde.

En canadisk helikopter med en en dansk genralmajor under en øvelse i Letland. Et billede på NATOs karakter. Foto: NATO Public Affairs Office

Det sker i rammen af Namejs - en årlig øvelse, hvor Letland sammen med sine allierede fra NATO kæmper for at forsvare landet imod et fjendtligt angreb.

Disse allierede inkluderer Hærens 1. Brigade, som er til stede med omkring 300 mand fra samtlige af dens kapaciteter. Dermed får de danske soldater mulighed for at træne med de alliancepartnere, de vil skulle arbejde tæt sammen med i tilfælde af et angreb på Letland.

En canadisk helikopter med en en dansk genralmajor under en øvelse i Letland. Et billede på NATOs karakter. Foto: NATO Public Affairs Office

Tager truslen om krig alvorlig

En dansk general ombord på en canadisk helikopter, der skal besøge to af de lettiske enheder, som i tilfælde af krig vil blive lagt direkte ind under hendes kommando. Det er et ganske fint billede på NATOs multinationale karakter.

Og selvom nogle måske kunne opfatte denne som en svaghed, er det ikke en påstand, som Jette Albinus giver meget for:

“Hvert land i NATO kommer med sine særlige erfaringer og kompetencer, som vi bringer sammen i kampen mod et fælles mål. Derfor ser jeg netop vores forskellighed som alliancens store styrke,” siger hun.

Generalmajor Jette Albinus besøger enheder fra den lettiske hær og nationalgarde under øvelse Namaja. Foto: NATO Public Affairs Office

Namejs 2025 løber over flere uger, og i den indledende fase befandt vi os i gråzonen mellem krig og fred, hvor hybride angreb og en stigende strøm af efterretninger pegede i retning af et snarligt angreb på landet. Dette har nu fundet sted, hvilket har udløst NATOs artikel 5 og dermed direkte støtte fra alliancepartnerne i deres kamp mod fjenden.

Dagens første stop for Jette Albinus er hos 3. National Guard Brigade, der er hjemmehørende i det østlige Letland nær grænsen til Rusland og Belarus, og som derfor allerede tager del i denne kamp.

Hos brigadens hovedkvarter tager oberst Gunārs Vizulis imod med sin stab, der briefer den danske general om situationen i deres ansvarsområde.

Efterfølgende understreger Gunārs Vizulis, at både NATO og Letland er klar, hvis den nuværende situation en dag skulle blive til virkelighed:

“Truslen om krig er noget, vi tager alvorligt og derfor forbereder os målrettet på. Her er øvelser som Namejs et vigtigt led i dette, da det giver os mulighed for at samtræne på tværs af Nato og erkende eventuelle udfordringer på forhånd,” siger chefen, og tilføjer:

“Vores soldater arbejder dog allerede sammen på et højt niveau, og det er derfor også en trussel, vi efter min mening er mere end forberedt på at møde.”

Dagens næste stop er hovedkvarteret for den lettiske Mekaniserede Infanteribrigade, som holder til i en lummer kælder, hvor unge soldater følger situationen ude på kamppladsen via en mindre hær af skærme.

De lettiske enheder tager truslen om krig meget alvorligt og forbereder sig meget målrettet. Foto: NATO Public Affairs Office

Kampe i civile omgivelser

Ligesom hos 3. National Guard Brigade får Jette Albinus her en opdatering fra staben om den aktuelle situation, og under begge disse briefinger går en række punkter igen:

Hvilke akser angriber fjenden ad? Hvordan er kampkraften hos brigadens enheder? Hvad med mulighederne for at iværksætte modangreb? Hvilke broer står stadig, og hvilke er sprængt? Og hvordan håndteres ikke mindst de mange civile, som lige nu forsøger at flygte fra området?

Det er spørgsmål, som enhver militær leder må forholde sig til på slagmarken. Og selvom det i dag sker som led i en øvelse, er det svært at glemme, at ukrainske soldater lige nu sidder til lignende briefinger, hvor der bag hvert spørgsmål findes en barsk virkelighed for rigtige mennesker - soldater såvel som civile.

Øvelse Namajs foregår på tværs af hele Letland. Foto: NATO Public Affairs Office

Denne bedste måde at forberede sig på det er at træne under så realistiske rammer som muligt. Derfor afholdes Namejs ikke i lukkede militære terræner, men på tværs af hele Letland. I skovene, markerne og i byerne. Ude hos den lettiske befolkning. Det er deres hjem, som i værste fald risikerer at blive en krigszone.

Visheden om dette er en vigtig drivkraft hos oberst Igors Kļaviņš, der er chef for den Mekaniserede Infanteribrigade.

“NATO er ikke blot en eller anden teoretisk aftale. Alliancen eksisterer i den virkelige verden i kraft af sine soldater, som træner med hinanden på tværs af nationaliteter og dermed viser fjenden, at vi er klar til at slås. Det er vores sammenhold, som skal forhindre mit hjemland i nogensinde at blive en slagmark.”