Amerikansk udstyr ankommer i disse dage til Esbjerg Havn.

Amerikansk militære køretøjer ankommer til Esbjerg havn. Foto: Theis Nielsen / Forsvaret

Af Forsvaret

 

Forsvaret støtter lige nu vores amerikanske NATO-allierede med en militær transportopgave. En større amerikansk militærenhed er landet i Esbjerg Havn og skal bevæge sig længere ned i Europa.

 

Man kan derfor opleve, at man støder på langstrakte militærkolonner på hoved-, lande- og motorveje i det syd- og sønderjyske område.

 

Forsvaret opfordrer til, at man udviser ekstra agtpågivenhed, opmærksomhed og forsigtighed i trafiksituationer, hvis man støder på disse kolonner.

 

Kolonnerne bliver eskorteret af det danske militærpoliti og Forsvaret gør opmærksom på, at kolonnerne bevæger sig under overholdelse af den danske færdselslov og internationale aftaler.

 

Ikke-militære trafikanter opfordres til at opretholde et vanligt trafikmønster ved evt. møde med militærkolonner på vejene