To unge soldater fra FSR fotograferet bagfra.  Deres hoveder er vent næsten halv mod kameraet så dele af deres profil er synlig. Den ene soldat har en arm på skulderen af den anden

Foto: Forsvaret

Af Personelkommandoen / Forsvaret

 

For mange konstabler og sergenter åbner der sig nu en mulighed for at blive opkvalificeret fra deres nuværende uddannelse til en civilt kompetencegivende uddannelse.

 

Forsvarskommandoen indgik i foråret aftaler med Centralforeningen for Stampersonel og Hærens Konstabel- og Korporalforening om opkvalificering af medarbejdere i konstabel- og sergentgruppen.

 

Den aftale betyder altså nu, at mange ansatte i Forsvaret får en mulighed for ekstra uddannelse. Formålet er at bibringe de ansatte en civilt kompetencegivende uddannelse, der skal styrke medarbejdernes muligheder både for uddannelse og videre karriere i Forsvaret og på det øvrige arbejdsmarked.

 

Læs mere om ny ansættelseform her.

 

Opkvalificeringspuljen er målrettet de konstabler og sergenter, der ikke tidligere har haft mulighed for at afvikle civiluddannelse eller opnå tjenestemandsansættelse, og som ikke bliver omfattet af den nye ansættelsesform.

 

Læs mere om puljen her, og se eksempler på, hvordan den kan anvendes til forskellige uddannelser.