Skadet veteran med to proteser klatrer under en sportscamp på Bornholm.

En veteran, der mistede begge ben i Afghanistan, klatrer i forbindelse med en sports camp på Bornholm. Foto: Anders V. Fridberg / Forsvaret

Af Personelkommandoen

 

Med en sportsprotese vil veteranen have mulighed for at kunne deltage i sportsaktiviteter og andre fysiske aktiviteter i det omfang, som skaderne tillader og dermed genoptage et aktivt idrætsliv. Det kan for eksempel være i forbindelse med løb, klatring, svømning og roning. 

 

Når protesen trænger til at blive udskiftet i forbindelse med naturlig slitage, vil den kunne erstattes med en ny. 

 

”Når en soldat kommer til skade i tjenesten, bærer vi både som forsvar og samfund et ansvar. En sportsprotese kan ikke give det tabte tilbage. Men den kan give vores veteraner mulighed for at genvinde noget af den styrke, de havde, inden de kom til skade og leve et mere aktivt liv til gavn for både fysisk og mental trivsel”, siger Jeppe Søndergaard Pedersen, direktør i Personelkommandoen.  

Sådan søger du en sportsprotese

For at ansøge om en sportsprotese, skal du skrive til Personelkommandoen på 

FPS-KTP-FAEK@fiin.dk, og oplyse følgende:

  • Hvilken type protese du ønsker samt en beskrivelse af behovet for netop denne sportsprotese.
  • Et prisoverslag fra en bandagist.
  • Eventuelt dit MA-nr.
  • Et eventuelt sagsnummer fra en tidligere eller eksisterende arbejdsskadesag.

 

Herefter kontakter Personelkommandoen dig hurtigst muligt.

 

Hvis du har spørgsmål, kan du skrive til FPS-KTP-FAEK@fiin.dk eller ringe på tlf. 32 66 51 53. Telefontiden er mandag-torsdag kl. 09.00-12.00.