Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
Det danske landshold i flyfemkamp rejser hjem fra Brasilien med både verdensmesterskaber og en prestigefyldt venskabspris i bagagen.
Sportschef Christian Blom modtager på vegne af det danske hold CISM's venskabspris. Landsholdet rejser også hjem med to disciplin-verdensmestre. Foto: CISM
Af Forsvarskommandoen
Det er en både stolt og slidt dansk trup, der netop har afsluttet årets verdensmesterskab i flyfemkamp i Brasilien. Her sikrede Danmark sig to verdensmesterskaber og andre gode resultater på tværs af discipliner.
Sergent Adrianna Bankowska fra Air Control Wing blev verdensmester i svømmedisciplinen og satte samtidig en ny verdensrekord. Sergent Oscar Paustian, der har reservekontrakt med Fighter Wing, blev verdensmester i disciplinen ball – se faktaboks.
”Det har været en ekstremt positiv oplevelse. Jeg er mere end tilfreds. Vi har haft gode forberedelser, og det har givet et tydeligt afkast. Landsholdet blev først genetableret i 2018, og man kan godt mærke, at vi stadig er en ny nation i sporten. Der er områder, hvor vi kan forbedre os – men vi er godt på vej,” siger landsholdets sportschef, kaptajn Christian Blom.

Den danske trup i Brasilien. Foto: Forsvaret
Landsholdet består af tre kvinder og fire mænd, som alle er tilknyttet Flyvevåbnet gennem tjeneste eller reservekontrakter. Truppen var i Brasilien ledsaget af en træner og en fysioterapeut fra Forsvarets Sanitetskommando, som særligt i konkurrencens sidste dage havde travlt.
”Den sidste del af stævnet var hård, og fysioterapeuten måtte virkelig i arbejdstøjet. Vi kommer hjem med nogle haltende atleter,” fortæller Christian Blom med et smil.
Sideløbende med guldmedaljerne hentede sergent Sofie Bunten en sølvmedalje i svømning.

Sergent Adrianna Bankowska fra Air Control Wing blev verdensmester i svømmedisciplinen og satte samtidig en ny verdensrekord.
Det danske hold modtog også CISM’s venskabspris – en anerkendelse, der gives til den nation, der i højeste grad lever op til organisationens værdier om ”venskab gennem sport”.
”Prisen betyder meget for os. Vi har fået den, fordi vi har været involverende, engagerede, nysgerrige og støttende og generelt bidraget til en positiv atmosfære. Flyfemkampen har et stærkt sammenhold, og vores sport er i høj grad essensen af CISM’s værdier,” siger Christian Blom.
Flyfemkampen er målrettet militær flyvende tjeneste. Sportens discipliner afspejler situationer, hvor piloter og besætningsmedlemmer blandt andet skal bevare præcision under stress, udvise fysisk styrke og udholdenhed, håndtere vand og andre fysiske forhindringer og kunne orientere sig.
Flyfemkamp består af seks discipliner: