Forberedelse til øvelsen Resolute Warrior.

Forberedelse til øvelsen Resolute Warrior. Foto: Lærke Weensgaard / Forsvaret

Af FLF / Forsvaret

 

Den danske kampbataljon tager i disse dage på den største øvelse under udsendelsen til Letland, nemlig øvelsen Resolute Warrior. Her skal de danske soldater i store dele af Letland arbejde tæt sammen med lettere og resten af soldaterne fra NATO Multinational Brigade Latvia.

 

Øvelsen har til formål at demonstrere NATOs evne til at reagere på enhver trussel mod Letland og at gennemføre komplekse operationer som en samlet, koordineret enhed.

 

Under øvelsen arbejder den multinationale brigade tæt sammen med de lettiske væbnede styrker for at integrere sig i en samlet styrke, der støtter landets forsvarsplan.

 

Øvelsen er en vigtig del af Danmarks bidrag til NATOs tilstedeværelse i Baltikum. Deltagelsen demonstrerer både Forsvarets evne til at operere side om side med allierede samtidig med, at den sender et klart signal om sammenhold og parathed i NATO.

 

Du kan høre chefen for udsendelsen fortælle mere om øvelsen i videoen her: