Operatør til CORE

Danske operatører under øvelsen Cold Response, som foregik i Nordnorge. Foto: Air Control Wing.

I marts deltog Air Control Wing i den norskledede NATO-øvelse Cold Response i Nordnorge. Med et bidrag på 14 operatører indgik Danmark i et omfattende multinationalt setup, hvor over 25.000 soldater fra flere allierede nationer trænede forsvar i det arktiske område til lands, til vands og i luften.

De danske operatører har været placeret i både Control and Reporting Centre (CRC) og Combined Air Operations Centre (CAOC) i Bodø, hvor de har arbejdet side om side med kolleger fra en række NATO-lande. Her har opgaverne blandt andet omfattet luftovervågning, identifikation, håndtering af taktiske datalink og støtte til planlægning og gennemførelse af større luftoperationer.

Under øvelsen blev der blandt andet gennemført scenarier med såkaldte ”red vs. blue”-styrker, hvor deltagerne trænede både offensive og defensive operationer. For de danske operatører betød det deltagelse i planlægning og gennemførelse af større sammensatte luftoperationer, herunder Composite Air Operations (COMAO), hvor mange forskellige luftkapaciteter indgår i samme mission.

Cold Response har givet mulighed for at træne i en skala og kompleksitet, som ligger ud over det, der normalt er muligt i Danmark. Kombinationen af mange nationer, avancerede kapaciteter og et krævende arktisk miljø har skabt realistiske rammer for træning og udvikling.

Samtidig har øvelsen været en kontinuerlig læringsproces. Siden starten af marts har der hver dag været arbejdet med at justere og forbedre opgaveløsningen. Erfaringer fra dagens operationer er blevet omsat, hvilket løbende har styrket både samarbejde og effektivitet.

HDMS Vaedderen på CORE

Foruden operatører fra Air Control Wing deltog også flere danske enheder fra Søværnet i Cold Response. Foto: Søværnet. 

Godt norsk-dansk samarbejde
Fra norsk side lyder der generelt stor anerkendelse af det danske bidrag. Det fremhæves, at det dansk-norske samarbejde fungerer rigtig godt, og at de danske operatører hurtigt bliver effektive, når systemerne er oppe at køre. Samtidig peges der på en professionel tilgang til opgaverne, hvor de danske deltagere arbejder aktivt, målrettet og med høj. For Air Control Wing har deltagelsen i Cold Response givet værdifuld erfaring og bidraget med nye perspektiver på, hvordan opgaver kan løses, og hvordan samarbejde kan optimeres. Erfaringer, der kan overføres til nationale operationer og styrke den samlede operative kapacitet.

Cold Response har dermed ikke blot været en øvelse i at arbejde sammen med allierede, men også en investering i fremtidig opgaveløsning. For de danske operatører betyder det, at de vender hjem med styrkede kompetencer og en endnu bedre forståelse for samarbejdet i NATO.

Cold Response er en del af NATO-aktiviteten Arctic Sentry, der samler flere militære træninger i Arktis med henblik på at styrke sikkerheden. Udover operatører fra Air Control Wing deltog Danmark i øvelsen med helikoptere, krigsskibe og andet personel.

Seahawk til Cold Response 2026

En dansk Seahawk-helikopter træner i at detektere ubåde til Cold Response 2026. Foto: Søværnet

Seahawk til Cold Response 2026

En dansk Seahawk-helikopter træner i at detektere ubåde til Cold Response 2026. Foto: Søværnet