Ny eskadrille i Flyvevåbnet til langtrækkende droner

Af Forsvarskommandoen

Den nye eskadrille kommer til at høre under Air Transport Wing og vil derfor fysisk komme til at høre hjemme på Flyvestation Aalborg.

Eskadrillen og de nye luftfartøjer med betegnelsen MQ-9B kommer til at bidrage til Forsvarets igangværende opbygningen af kapaciteter generelt og særligt kapaciteter, der kan bidrage med overvågning og monitorering i Arktis og Nordatlanten.

Der har længe været ønsket, at Forsvaret fik bedre mulighed for at overvåge og rekognoscere i Arktisk og Grønland. Eskadrille 729 og de nye langtrækkende luftfartøjer er en del af svaret.

Men kapaciteten stopper ikke ved de militære opgaver. De nye luftfartøjer kan også indsættes til støtte i miljøovervågning, eftersøgnings- og redningsoperationer og bidrage til dansk efterretningsarbejde.

Vigtig rekruttering

En del af opbygningen af eskadrillen handler også om at rekruttere piloter, teknikere og andet personel. I alt skal der bruges i omegnen af 100 medarbejdere.

Forsvaret tilbyder i eskadrillen en attraktiv arbejdsplads, hvor specialister kan få et spændende job, hvor de kommer til at arbejde med avanceret teknologi i tjeneste for Kongeriget indenfor et strategisk vigtigt område.

Cockpit på jorden

Særligt gælder for de nye luftfartøjer, at de ganske vist som Forsvarets øvrige luftfartøjer kræver piloter, men til gengæld vil cockpittet på disse fartøjer blive stående på jorden. Så når man taler om ubemandede fartøjer, handler det kun om, at der ikke kommer mennesker med ombord i luften. Omvendt gælder at luftfartøjerne ikke kan flyve autonomt – de er med andre ord i høj grad afhængige af menneskelige input. De skal nemlig styres af piloter, som sidder i et traditionelt cockpit, som så i dette tilfælde er placeret på jorden.

Signalerne fra pilotens input sendes via radioteknologi til fartøjet, så det reagerer på pilotens styring. For piloten bliver det at flyve de nye langtrækkende droner i praksis meget det samme som at flyve et moderne bemandet fly med avanceret autopilot og missionssystemer.

Fartøjerne skal dertil flyve i samme luftrum som andre flyvemaskiner, og derfor bliver én af opgaverne for piloterne også at kommunikere med flykontrollen og andre fartøjer på samme måde, som hvis de var med ombord.

Chef for Flyvevåbnet, generalmajor Jan Dam (t.h.), chef for den nye Eskadrille 729, major Mark Kragh Chrstiansen og chef for Air Transport Wing oberst Lars Hedemark (t.v.) ved åbningen af den nye Eskadrille 729. Foto: Forsvaret

De nye luftfartøjer kan flyve i op mod 24 timer af gangen. Det kræver, at to hold besætninger kører turnus, hvor de skifter sæde i cockpittet ca. hver anden time over en periode på 10-12 timer, hvorefter de afløses af et nyt sæt besætninger, som overtager fartøjet, imens det stadig er i luften.

Genbrug af navn

Forsvaret har tidligere haft en Eskadrille 729 – fra 1955-1993. Det var en fotorekognosceringsenhed i det danske Flyvevåben, som bl.a. spillede en vigtig rekognosceringsrolle under Cubakrisen. Den nye Eskadrille 729 bliver også en eskadrille, som vil komme til at bidrage med fotorekognoscering, men ligeledes vil kapaciteten være udstyret med en del andre nye moderne sensorer til at understøtte overvågnings- og efterretningsopgaven.

Etableringen af den nye Eskadrille 729 markeres i dag med en ceremoni på Flyvestation Aalborg. Luftfartøjerne, som det hele handler om, bliver leveret til Danmark fra 2028. Tiden indtil da vil blive brugt på at uddanne piloter, teknikere og andet personel til at varetage opgaven.