Sanitetsdelingens medics trænede i at håndtere og behandle en bred vifte af skader og akutte tilstande, herunder brækkede lemmer, forbrændinger og skudsår. Foto: Theis Nielsen/Forsvaret

Sanitetsdelingens medics trænede i at håndtere og behandle en bred vifte af skader og akutte tilstande, herunder brækkede lemmer, forbrændinger og skudsår. Foto: Theis Nielsen / Forsvaret

Af Forsvaret

 

Et sted i øvelsesterrænerne omkring Ādaži i Letland havde sanitetsdelingen i sidste uge indrettet et Role 1-felthospital i en gammel bunker. Role 1 er det første niveau af et felthospital og bruges til at beskrive det første sted, hvor sårede kan få stabiliserende behandling af uddannet sundhedsfagligt personel.

 

For at gøre træningen så realistisk som muligt, fungerede soldater fra andre enheder som momenter. De var fra morgenstunden blevet sminket således, at skaderne, de skulle forestille at have pådraget sig, så realistiske ud. Det kunne eksempelvis være brækkede lemmer, brandskader eller skudsår.

 

Sanitetsdelingens medics trænede i at håndtere og behandle en bred vifte af skader og akutte tilstande, herunder brækkede lemmer, forbrændinger og skudsår.

Sanitetssoldat lægger en såret i aflåst sideleje. Foto: Theis Nielsen / Forsvaret

Opgaven bestod for sanitetsdelingen ikke alene i at få de sårede sikkert tilbage til felthospitalet, men også i at yde den nødvendige behandling undervejs. Afhængigt af skadens karakter kunne det derfor være nødvendigt at starte behandlingen allerede på skadestedet og/eller under transporten. Træningen satte dermed i høj grad fokus på hele forløbet fra afhentningen af den sårede til overleveringen på felthospitalet.

 

Et andet centralt element i træningen var kampføling under afhentning af sårede. Her fik besætningerne ombord på Piranha 5 ambulancerne rig mulighed for at øve deres standardreaktioner, hvis de blev konfronteret med en fjende under afhentningen. Det stillede høje krav til, at soldaterne kunne håndtere den taktiske situation og samtidig fastholde fokus på den såredes tilstand og behov for behandling.

 

Sanitetsdelingens medics trænede i at håndtere og behandle en bred vifte af skader og akutte tilstande, herunder brækkede lemmer, forbrændinger og skudsår.

Sanitetssoldater er i gang med behandling på skadesstedet. Foto: Theis Nielsen / Forsvaret

Træning, som den sanitetsdelingen har gennemført, er en vigtig del af soldaternes opgaveløsning i Letland. Alle enheder er udsendt med henblik på at gennemføre uddannelses- og øvelsesaktiviteter for at styrke samarbejdet med andre enheder, fortsætte påbegyndte uddannelsesforløb samt vise solidaritet med vores alliancepartnere ved at bidrage til afskrækkelsen på NATOs østlige flanke.

 

Forsvaret af Danmark starter i Baltikum. Med Danmarks deltagelse i NATOs beredskab bidrager de danske soldater til at håndtere den alvorlige sikkerhedssituation i Baltikum forårsaget af Ruslands krig i Ukraine. Samtidig er deres tilstedeværelse med til at understrege, at NATO og Danmark står fast på sin forpligtelse til at beskytte Letland og dets borgere med at sikre fred og stabilitet i regionen.

 

Når de sårede var blevet afhentet, blev de transporteret i delingens ambulancer til et felthospital, hvor de modtog videre behandling. Foto: Theis Nielsen/Forsvaret

Når de sårede var blevet afhentet, blev de transporteret i delingens ambulancer til et felthospital, hvor de modtog videre behandling. Foto: Theis Nielsen / Forsvaret

Som rammenation for NATOs division i Baltikum spiller Danmark en nøglerolle året rundt, og der er danske soldater i de baltiske lande alle årets dage. Indsættelsen af danske soldater i Letland er en naturlig videreførelse af et mangeårigt samarbejde mellem danske og baltiske soldater.

 

Sanitetsdelingens medics trænede i at håndtere og behandle en bred vifte af skader og akutte tilstande, herunder brækkede lemmer, forbrændinger og skudsår.

En såret overføres til en Piranha 5 ambulance og transporteres til videre behandling. Foto: Theis Nielsen / Forsvaret

Besøg i Camp Valdemar

DANCON fik i den forgangne uge også besøg af InterForce – en organisation der arbejder for at fremme en stærk sammenhængskraft mellem det civile samfund og Forsvaret, Hjemmeværnet og beredskabet i hele Kongeriget.

 

InterForce arbejder for at skabe fleksible rammer, der gør det muligt for frivillige og reservister at opfylde deres dobbelte ansvar og bidrage med kompetencer både i erhvervslivet og i Kongerigets samlede forsvar og beredskab. 

 

Under besøget fremviste soldaterne deres materiel og fortalte om deres opgaver og erfaringer under udsendelsen. Foto: Thomas Reimann/Forsvaret

Under besøget fremviste soldaterne deres materiel og fortalte om deres opgaver og erfaringer under udsendelsen. Foto: Thomas Reimann / Forsvaret

Under besøget fik gæsterne en rundvisning i Camp Valdemar, hvor de blandt andet fik indblik i bataljonens kapaciteter og opgaver i Letland. Samtidig var der også mulighed for at møde soldaterne og høre om deres daglige virke, det materiel de anvender, og de opgaver, de løser under udsendelsen.

Dansk kampbataljon i Letland

  • Forsvaret har fra august 2026 udsendt en kampbataljon med støtteenheder til Letland som bidrag til NATOs beredskab.
  • Den danske kampbataljon indgår i den canadiskledede NATO Multinational Brigade Latvia.
  • NATO-brigaden består, udover de danske og canadiske enheder, også af soldater fra 12 andre NATO-nationer.
  • Med Danmarks bidrag til NATOs beredskab bidrager danske soldater til at håndtere en af NATOs største sikkerhedsudfordringer forårsaget af Ruslands krig i Ukraine og udfordrende tilstedeværelse i Østersøregionen.
  • Den danske kampbataljon vil være til stede i Letland frem til januar 2027.