Ukrainsk oberst: F-16-fly har nedkæmpet omkring 2.000 luftmål

Artiklen er fra Forsvarets medarbejdermagasin Honnør #12. Læs hele magasinet her. 

 

Tekst: Martin Finnedal, Simon J. Elbeck og Emma Kirketerp Nielsen

 

En julidag i 2024 lettede seks F-16-fly – de første af i alt 19 – fra en militærbase for at sætte kursen mod Ukraine. 

 

En række danskere havde i dagevis kæmpet fra daggry til solnedgang for at klargøre flyene. 

 

Få timer forinden var ejerskabet af flyene officielt skiftet fra dansk til ukrainsk. Den danske kokarde og alle andre kendetegn var skrællet af.

 

Alle danske kendegn blev skrællet af før overdragelsen. Foto: Martin Finnedal / Forsvaret

De danske udsendte talte i tavshed minutterne, indtil meldingen om, at flyene var landet trygt og godt i deres fremtidige hjemland, nåede frem.

 

”Alle seks?” spurgte en.

 

”Alle seks,” lød bekræftelsen.

 

Derefter brød spontane jubelbrøl og klapsalver ud.

 

Ét delmål for Operation Falcon Away, som den danske F-16-donation hedder internt, var nået. 

 

LÆS ARTIKEL Danske F-16 kampfly doneret til Ukraine

 

I de følgende måneder blev de lovede F-16-fly fra Danmark og Nederlandene overdraget.

 

For ukrainerne begyndte nu en ny virkelighed. Nu skulle flyene bruges. Og brugt bliver de.

 

Den store trussel er fra krydsermissiler og droner

Ifølge næstkommanderende i det ukrainske flyvevåben, oberst Aleksandr Diakiv, er F-16-flyene en af hjørnestenene i luftforsvaret mod især krydsermissiler og den iranskproducerede Shahed-drone, der nu bygges i rå mængder på licens i Rusland. 

 

De russiske luftangreb er en konstant trussel mod ukrainske byer.

 

I maj 2025 gennemførte Rusland et angreb mod flere ukrainske byer – primært Kyiv. 

 

I hundredvis af droner og dusinvis af krydsermissiler væltede ind over byerne. 

 

Angrebet varede tre døgn, og ifølge Ukraine blev 12 civile dræbt.

 

Senere på sommeren, 31. juli 2025, ramte endnu et voldsomt angreb Kyiv. Angiveligt blev mindst 28 personer dræbt, og et sygehus blev svært beskadiget.

 

Eksemplerne er mange.

 

Redder civile liv

Opgaven for de ukrainske F-16-fly, som er blevet en essentiel del af det ukrainske luftforsvar, er primært at nedkæmpe missiler og droner, inden de rammer deres mål.

 

”F-16-fly har været endda meget effektive i mødet med russiske lufttrusler. Vores F-16-fly har i alt nedkæmpet omkring 2.000 luftmål. Under ét voldsomt missilangreb nedkæmpede vores F-16-piloter 24 krydsermissiler. I december 2024 nedkæmpede én pilot seks krydsermissiler på en eneste mission. F-16-fly er også meget effektive mod Shahed-droner. Ikke kun ved brug af luft-til-luft-missiler, men også ved brug af flyets maskinkanon. Eksemplerne viser tydeligt, at F-16-fly redder civile liv ved at stoppe trusler, før de rammer befolkede områder,” siger Aleksandr Diakiv.

 

Danmark i spidsen

Donationen af F-16-fly til Ukraine tog sin officielle begyndelse i august 2023. 

 

Efter ønske fra Danmark og Nederlandene godkendte USA, at de to lande måtte begynde leverancen af de amerikanskproducerede fly til Ukraine.

 

Af hensyn til international kontrol med handel med krigsmateriel skal det producerende land godkende videresalg eller donation, også selv om både de danske og nederlandske F-16-fly selvfølgelig for længst var købt, betalt og overdraget.

 

Samtidig med den amerikanske godkendelse og dermed den endelige danske og nederlandske beslutning om at donere flyene begyndte uddannelsen af ukrainske piloter og teknikere i Danmark med støtte fra Norge, Belgien, Canada og Finland.

 

Danmark tilbød at lede den samlede overdragelse af F-16-kampfly til Ukraine sammen med Nederlandene og USA og stod dermed i spidsen for en koalition af lande, der er gået sammen for at hjælpe med at modernisere det ukrainske flyvevåben.

 

”En voldsom opgave”

Forsvarskommandoens ledende repræsentant og dermed primære kontaktperson mellem den internationale koalition og Ukraine er oberst Søren Vinther Jensen. 

 

Han er chef for Ukrainesektionen – et koordinerende organ under Forsvarskommandoen. 

 

Sektionen består af en håndfuld betroede medarbejdere, der tager sig af alt lige fra koordination mellem Flyvevåbnet, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, ministerier i Danmark og Ukraine med mere til bestilling af flybilletter, udfyldelse af toldpapirer og afholdelse af konferencer i koalitionen.

 

”Det er en voldsom opgave at få lagt på sit bord, men også en enormt givende opgave. Opgaven forandrede sig konstant, efterhånden som vi kom tættere på. Flyvevåbnet fokuserede på at få de ukrainske piloter og teknikere til Skrydstrup, så de kunne blive uddannet, mens vi fokuserede på at få skabt rammerne for en samlet ukrainsk F-16-kapacitet. Senere blev koncentrationen flyttet til, hvordan vi kunne få flyene ind i Ukraine. Alt sammen selvfølgelig i dybeste hemmelighed. Truslerne om russisk spionage og for den sags skyld også russisk sabotage var konstante. Noget af det mest nervepirrende var nok, hver gang vi sendte et fly afsted uden at vide, om det ville nå helskindet frem,” fortæller Søren Vinther Jensen.

 

43 + 12 F-16-fly

I løbet af 2024 og 2025 har Danmark og Nederlandene doneret i alt 43 F-16-kampfly til Ukraine. 

 

Dertil kommer i alt 12 fly fra Norge og Belgien, som skal vedligeholdes, inden de kan indsættes i Ukraine.

 

Donationerne er blevet taget imod med kyshånd i Ukraine, da F-16 er et langt mere moderne og effektivt fly end de sovjetiskbyggede fly, som ukrainerne har fra Warszawapagt-tiden.

 

Flyene kan hurtigt bevæge sig mod områder, hvor der er trusler og udgør dermed et agilt luftforsvar. Foto: United24

”F-16-flyenes avancerede radarsystem kan opdage fjendtlige mål på langt længere afstande end vores sovjetiskbyggede fly som for eksempel MiG-29 og Su-27. Kombinationen af moderne radar og våbensystemer muliggør effektiv detektion og nedkæmpelse af luftmål. I modsætning til jordbaseret luftforsvar kan flyene hurtigt bevæge sig til områder, hvor der er trusler, og udgør dermed et agilt luftforsvar,” siger den ukrainske oberst.

 

De ukrainske F-16-fly har desuden nedkæmpet omkring 350 mål på jorden: kommandostationer, ammunitionsdepoter med videre. Men flyene bruges primært som bidrag til luftforsvaret.

 

Russernes ødelæggelse af civil infrastruktur er en vedvarende trussel mod fastholdelsen af ukrainsk kampkraft. 

 

I løbet af den netop overståede iskolde vinter gik billeder af ukrainere i store frakker og uden elektricitet i deres boliger verden rundt.

 

”Luftforsvaret er den vigtigste prioritet. Ukraines overlevelse afhænger af vores luftforsvar, fordi det beskytter kritisk infrastruktur og civile mod daglige missilangreb og droneangreb og sikrer, at landet overhovedet kan fungere,” siger oberst Aleksandr Diakiv.

 

Våbenkapløb om luftherredømmet

Kampen om luftherredømmet har forårsaget et konstant våbenkapløb. Russerne opfinder konstant nye manøvrer, der i høj grad er fokuseret på at skyde de ukrainske kampfly ned. 

 

Ifølge obersten er russerne begyndt at sende ”dumme” missiler uden infrarød søger afsted som afledningsmanøvrer for at tvinge de ukrainske piloter til at foretage undvigemanøvrer, der kan gøre dem sårbare over for det næste ”rigtige” angreb.

 

En anden taktik er at bruge russiske kampfly til at lokke de ukrainske kampfly ind i områder, hvor de er for langt væk fra beskyttelsen fra det øvrige ukrainske luftforsvar.

 

Ukrainerne har på deres side i vanlig innovativ stil som de første nogensinde udrustet deres F-16-fly med amerikanskproducerede raketter af typen Hydra 70.

 

De har en rækkevidde på cirka 8.000 meter og har vist sig effektive mod Shahed-droner. Dermed sparer ukrainerne på de kostbare luft-til-luft-missiler.

 

Seneste udvikling i kampen om luftforsvaret er ifølge oberst Diakiv, at Ukraines luftforsvar er godt i gang med at udvikle sig til en unik lagdelt struktur, der integrerer vestlige jordbaserede luftforsvarssystemer og vestlige kampfly med blandt andet nedarvet sovjetisk udstyr og moderne ukrainske kampdroner.

 

Forhandler om flere fly

Den vedvarende udfordring er fortsat at finde billige metoder til at bekæmpe særligt droner, så de livsvigtige missiler kan anvendes bedst muligt. 

 

En anden meget vigtig udfordring er, at ukrainerne trods donationerne stadig har for få fly.

 

”Det ukrainske flyvevåben har brug for omkring 200 moderne kampfly for at sikre effektive luftoperationer og nedkæmpelse af lufttrusler,” siger oberst Diakiv.

 

Det er langt fra en ny erkendelse. I efteråret 2025 skrev Ukraine således under på en hensigtserklæring med Frankrig om køb af i alt 100 Rafale F-4-kampfly. Samtlige fly ventes løbende leveret inden 2035.

 

Med i aftalen er desuden levering af franske radarsystemer, otte luftforsvarssystemer og et samarbejde om angrebsdroner. Produktionen af sidstnævnte er begyndt. 

 

Dertil har Ukraine indgået en tilsvarende aftale med Sverige om anskaffelse af Gripen-kampfly.

 

Præcis hvor mange kampfly det ukrainske flyvevåben p.t. har i sin flåde, er klassificeret. 

 

Det er dog ikke en hemmelighed, at der har været tab. Få uger efter den danske donation af de første F-16-kampfly styrtede piloten Moonfish ned med sit fly i forbindelse med et af de mange russiske luftangreb.

 

Fortsat behov for hjælp

Søren Vinther Jensen hverken kan eller vil udtale sig om, hvor mange af de danskdonerede fly der fortsat er med til at kæmpe i Ukraine, men han er ikke i tvivl om, at de den dag i dag gør en forskel.

 

”Vi ved, at de har mistet F-16-fly – også nogle af dem, som Danmark har doneret. Men vi ved også, at F-16-flyene gør en forskel i luftforsvaret af Ukraine hver dag. Efter selve donationen har vi skiftet fokus til at hjælpe med, at ukrainerne kan blive ved med at flyve med F-16-flyene – for eksempel med reservedele og lignende – og med, at de kan få mest muligt ud af dem. Og så er vi gået i gang med at hjælpe med at modernisere andre dele af deres flyvevåben. At flyene er doneret, betyder ikke, at Falcon Away er slut. Tværtimod. Der er fortsat behov for masser af hjælp.”