Afghansk tørn for en MPer

Soldaternes kister skulle ved en fransk parade bringes om bord på et transportfly og flyves hjem til Frankrig.
Som militærpolitimand (MP) dirigerede Michael behændigt trafikken rundt ved hovedvagten ved KAIA, så kortegen med kisterne, der ankom fra det franske hovedkvarter, kunne komme frem uhindret af trafikken, ligesom han sørgede, for at der var fri passage gennem vagten.
- Det er trist, når folk skal hjem på den måde. For et par uger siden var det en italiener, der døde i trafikken. Man kan roligt sige, at trafikkulturen i Kabul lader en masse tilbage at ønske. Men på en eller anden måde synes jeg, det ville være mere trist, hvis de var dræbt af skud, miner eller raketangreb, siger den 45-årige oversergent.

I KAIA arbejder han på Nato’s MP-station med fire belgiske kolleger, hvor Michael er næstkommanderende. Udover de fem Nato-MP’ere er der i KAIA fire franske og fire hollandske.

Klokken 9.50 var han klar til dagens næste opgave. Sikkerhedscheck på soldater, der skulle flyve ud af Kabul. Det foregår på nøjagtigt samme måde som i en civil lufthavn. Bagage og håndbagage bliver gennemlyst for knive og andre effekter, der ikke må medtages i fly, ligesom passagerer bliver kropsvisiteret med metaldetektor.
I dag var der kun én kniv konfiskeret, hvorimod der var tyve i forrige uge.
- Folk er efterhånden ved at lære, at de ikke må tage knive, der er ulovlige i deres hjemland, med i flyet. Også selv om knivene ligger i flyets lastrum. At vi tidligere har måttet konfiskere mange knive fra afrejsende passagerer, tror jeg, skyldes passagernes uvidenhed, siger Michael.
Ved hjælp af kemiske hjælpemidler er det også muligt for MP’erne at kontrollere passagerrne  for narko. En handling, der sættes i gang ved en begrundet  mistanke.
- Jeg har endnu ikke været med til at opspore narko, men man må huske på, at Afghanistan er mere end leveringsdygtig i narko – og våben for den sags skyld, fortæller Michael.

Alt inden for politiarbejde
Da den sidste passager var ude af terminalen og på vej mod flyet, var Michaels faste planer for dagens opgaver slut. Men det betyder langt fra, at hans arbejdsdag er slut. Han ingen mulighed for at vide, hvad resten af dagen bringer.
- Jeg kan blive kaldt ud til et trafikuheld uden for lejren med implicerede KAIA-folk. Jeg skal sørge for at opretholde ro og orden i lejren, derunder sørge for at udskænkningsstederne lukker til tiden. Jeg skal tage mig af indbrud og vold, ja snart sagt alt, hvad der er på kant med loven og reglerne for adfærd, fortæller Michael.
Som en kuriositet blev han under en minerydning kaldt ud til feltet, idet minerydderne havde stødt på et lig, mens de gravede. Det viste sig, at det nærmest var et skelet, sandsynligvis fra den afghanske-sovjetiske krig i firserne. Men Michael skrev alligevel rapport og overlod sagen til det afghanske politi, idet det var et internt anliggende.

- Jeg har været her to måneder og har en måneds tid tilbage i KAIA. Mange af opgaverne har været rigtigt spændende, og tiden er gået hurtigt. Men jeg mener, at en udsendelseperiode, der rækker ud over tre måneder, ville for mig være i overkanten rent familimæssigt, fremhæver den solbrændte MP’er.

Billedtekst:
Michael fremviser nogle af de ”godbidder”, som MP-erne har konfiskeret fra de flyrejsende. Enkelte af våbnene har fået en plads på væggen, inden de sammen med resten bliver destrueret.

Tekst og foto: Arne Bach Nielsen