Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
De danske piloter sidder allerede fastspændt i deres F-16 fly iført iltmaske og hjelm. Ved siden af hvert fly står der en mand iført mørkeblå kedeldragt og orange hjelm med indbyggede hovedtelefoner og et radiomundstykke dinglende foran halskraven. De blå mænd er klarmeldere. Det er betegnelsen for den flymekaniker, der som den sidste tilser flyet inden det får lov at trille ud på startbanen. En af klarmelderne hedder Carsten Hald Jensen. Han har i dag ansvaret for at klarmelde det danske F-16 fly med halenummeret E-018.
Carsten Hald Jensen går en runde omkring flyet, hvor han kontrollerer om der er det rigtige tryk på alle beholdere. Rykker i de bevægelige dele for at sikre, at intet sidder løst. Ser efter om dækkene er slidt ned eller om der er lækager fra brændstoftankene og de hydrauliske ledninger.
Sikkerhed for at alt virker
- Klarmelderen opgave er at sikre at alt er som det skal være. Det er en sikkerhed for, at der ikke er fejl på flyet, som er blevet overset, forklarer Carsten Hald Jensen.
Mens han gennemgår flyet har han hele tiden kontakt med piloten gennem hjelmens headset, men en del af kommunikationen foregår også med fagter. Carsten Hald Jensen sætter sig på hug få meter bag flyet med blikket rettet mod hale- og sideror. Piloten rykker rykker i ror-håndtagene, mens Carsten Hald Jensen melder tilbage om rorene nu også opfører sig som piloten forventer.
Hvis gennemgangen af flyet afslører et teknisk problem må Carsten Hald Jensen på stedet afgøre om piloten skal slukke motoren eller om fejlen er så minimal at flyet kan fortsætte. Alle fejl bliver noteret i den driftsjournal, som følger hvert fly og som skal signeres af klarmelderen inden piloten sætter sig op i flyet. Driftsjournalen er endnu en sikkerhed for at klarmelderen ikke overser en fejl, der tidligere er blevet opdaget.
Vigtigt med faste rutiner
- Hver klarmelder har sine egne rutiner for hvordan de foretager eftersynet af flyet. Det er dog ikke så væsentligt om en klarmelder efterser flyet på den ene eller den anden måde. Det vigtigste er at hver klarmelder indarbejder en fast rutine, så han er helt sikker på at han ikke har glemt noget inden flyet sendes af sted, fortæller Carsten Hald Jensen.
Som noget af det sidste fjerner han sikkerhedssplitterne på understellet og de udvendige brændstoftanke. Sikkerhedssplitterne er en slags metalpløkker, som sørger for at ingen af de sikrede dele bliver udløst ved et uheld, mens flyet står på jorden. Den sidste split, han fjerner, er til en nødgenerator, der kan levere strøm til flyet i tilfælde af at hovedstrømforsyningen svigter. Reservemotoren kører på et giftigt kemikalie, som heller ikke må udløses ved et uheld. Hvis flyet medbringer våben, sidder der endnu et sæt sikkerhedssplitter – men de bliver fjernet af en våbentekniker, når flyet holder ude på startbanen.
Øvelsen er et afbræk i hverdagen
Carsten Hald Jensen arbejder til dagligt som flymekaniker på hovedværkstedet på Flyvestation Skrydstrup, hvor han hovedsageligt er med til at udføre de omfattende 300 timers eftersyn på F-16 flyene. Som autoriseret klarmelder er han den mekaniker på arbejdsholdet, som klarmelder flyene, når de har været igennem eftersynet.
- Derfor er øvelsen for mig en god lejlighed til at få trænet rutinerne som klarmelder, siger Carsten Hald Jensen.
- Samtidig er de fejl, der opstår på flyene under skarpe forhold, ikke de samme fejl, som opstår når flyene bruges derhjemme, fordi flyene bliver brugt på en anden måde her, forklarer han.
I alt deltager der 22 danske klarmeldere under Red Flag øvelsen. Antallet er fordelt ligeligt mellem flyvestationerne Aalborg og Skrydstrup. Klarmelderen har indbyrdes fordelt det sådan imellem sig, at der er otte klarmeldere fra hver eskadrille og tre klarmeldere fra hvert hovedværksted.
Tekst og foto: Jan Hallin