[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Her mødtes han med den danske detachementschef, major Birger Wold. Sammen fik de en snak om forholdene på basen, de operative og administrative forhold, arbejdsforhold, lokaliteter m.v. CH FTK deltog i det daglige ledermøde fra morgenstunden og dernæst i den daglige morgenbriefing i teltet, hvor han selv kom med indlæg. CH FTK understregede årsagen til den danske tilstedeværelse i Litauen.

En af de to ledere af Brand- og Redningstjenesten i Litauen, chefsergent Kim Lessél tog CH FTK med på inspektion af landingsbanen, hvorefter der blev aflagt besøg i kontroltårnet og ved chefen for 1. Air Base major Devis Martusevicius. Her blev der gensidigt takket for godt samarbejde samt udvekslet ord om Danmarks og Litauens forhold og forventninger til fremtiden. CH FTK overrakte ligeledes sit personlige skjold til Martusevicius.

Afslutningsvis var der besøg ved Brand- og Redningstjenesten, der havde arrangeret en hjemmelavet frokost med lokale specialiteter. Frokosten blev indtaget i bygningen ved den gamle russiske sauna, hvorefter CH FTK forlod basen med kurs mod Palanga. Forinden havde han udtrykt stor tilfredshed med detachementet.

Foto: Eskil John Nielsen-Ferreira, Flyvevåbnets Fototjeneste
Kilde: J.K. Christensen, presseofficer ved det danske detachement