Civil og militær alliance mod branden i Kolding

For Flyvevåbnets vedkommende var det tre Eagle-brandkøretøjer fra Flyvestation Skrydstrup, der var de første aktører i katastrofeområdet. Eagle’rne, der ankom til flammehelvedet onsdag eftermiddag, er designet til at slukke flybrande. Vandkanonen har en kastelængde på helt op til 70 meter, og det gør den velegnet til indsættelse mod en storbrand.

- Kort efter vi kom til brandstedet, lød der to store eksplosioner, der fik den 30 tons tunge brandbil til at duve. Jeg så politifolk, der blev blæst omkuld. Vi er dybt taknemmelige for, at myndighederne hurtigt valgte at evakuere de omkringboende. Alternativet ville vi nødigt tænke på, siger seniorsergent Peter Caspersen.
Han var indsatsleder for de tre Eagle-brandbiler, og en af de første fra Flyvevåbnets brand- og redningstjenester, der nåede frem til Kolding for at støtte det civile brandvæsen med at slukke storbranden i fyrværkerifabrikken. Opgaven lød på at skabe en korridor ind i den brændende fabrik og sikre indsatsstyrken i hele området mod eksplosioner samt skabe vished for skæbnen hos eventuelle mennesker, der måtte være fanget i fabrikken. Eagle’n kan kaste sine 8.000 liter vand 70 meter, og dens besætninger er vant til at tænke taktisk. At bruge almindelige brandslanger er uhyre tidskrævende, idet der skal slukkes for vandet, hver gang en slange skal forlænges. Da Flyvevåbnets brandmandskab havde sikret et bælte i fabrikken, var vejen banet for de civile brandmænd, der kunne begynde deres del af slukningsarbejdet. 

- Naturligvis er det ikke helt ufarligt at gå ind i infernoet, men vi spiller ikke hasard med sikkerheden. Vi var med til at skabe en korridor ind i fabrikken. For hver meter vi rykker ind, sikrer vi os samtidigt, at der er en vej ud, og vi holder godt øje med hinanden. Det krævede utrolig dyb koncentration, mens vi kæmpede os vej ind i fabrikken, og vi afløste hinanden gennem hele natten, fortæller Peter Caspersen, der ligesom sine kolleger ikke havde lukket et øje natten til torsdag. Til gengæld blev der drukket adskillige liter vand.
Mange af hans kolleger meldte sig frivilligt hjemmefra for at komme til Kolding for at afløse sine hårdtarbejdende kolleger.
- Episoden bekræftede, at vi som kolleger kan stole på hinanden. Alene dét giver den ro, der skal til for, at vi kan yde den nødvendige indsats, og hvor sikkerheden er i orden, understreger den erfarne brandmand.

Bred vifte af militært bidrag
Skrydstrup-folkene blev efter halvandet døgn afløst af deres kolleger fra henholdsvis flyvestationerne i Karup og Aalborg, der ligeledes ydede en fortræffelig indsats i samarbejde med det civile brandvæsen fra nær og fjern. Brandfolkene fra Flyvestation Karup er her fredag formiddag i området med seks mand og to brandbiler, men de forventes at blive trukket hjem i løbet af dagen, hvorefter der ikke skønnes yderligere bistand fra Flyvevåbnets brand- og redningstjenester i forbindelse med katastrofen i Kolding.

En af Flyvevåbnets redningshelikoptere blev onsdag eftermiddag sendt til brandstedet og kunne fra luften rapportere om mange brande til politiet. Lidt senere landede den på den nærliggende Vamdrup Flyveplads, hvor den holdt klar i tilfælde af sårede, der skulle evakueres. Det blev heldigvis ikke tilfældet.

Eskadrille 724 i Karup holdt klar med en let observationshelikopter, såfremt politiet eller brandvæsenets indsatsledelse ønskede et overblik fra luften. Helikopteren blev dog på jorden. Der var udstedt flyveforbud tæt på ulykkesstedet.

Et F-16-fly på Flyvestation Aalborg holder fredag eftermiddag klar med optisk og termisk fotoudstyr til at kortlægge katastrofeområdet.

Ammunitionsrydderne fra Ingeniørregimentet i Skive har siden katastrofens start deltaget aktivt i hjælpearbejdet i Kolding. 
De ti ammunitionsryddere støtter politiet i deres arbejde, idet de bruges som konsulenter og rådgivere vedrørende sikkerheds- og farlighedsvurdering og behov for evakuering.
 Ammunitionsrydderene forestår endvidere indsamling og afbrænding af rest-fyrværkeri.
Hæren har endvidere sendt to bjærningskampvogne, der skal rydde redningsveje og skubbe affald væk, så slukningsarbejdet lettes. Det kan endvidere komme på tale at flytte containere.
Fordelen ved bjærgningskampvognen er, at den er kraftig pansret og derfor med minimum risiko, kan kommer meget tæt på katastrofeområdet.

Den fælles civile og militære indsats mod katastrofen i Kolding er et godt eksempel på, hvordan de specielle kapaciteter inden for det civile og militære beredskab kommer til sin ret, når der trækkes på samme hammel.

Billedtekst:
Flyvevåbnets brandfolk i infernoet den første nat. Læg mærke til pilen, der peger på en af Eagle-brandbilerne, der er i færd med at bane yderligere vej ind i fabrikken, hvorefter de fire brandfolk i forgrunden er klar til at rykke ind og fortsætte slukningen. Til venstre for ses Eagle’n to containere indeholdende 20 tons fyrværkeri.

Tekst: Arne Bach Nielsen
Foto: Brand- og Redningstjenesten, Flyvestation Skrydstrup