[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Begrundelsen for at de to F-16 jagerfly fløj så tæt på det civile passagerfly var, at man efter det civile fly tog af i Moskva, havde konstateret dækrester på startbanen hvilket kunne betyde, at Scandinavia 37 muligvis havde et sprængt dæk. Man havde derfor anmodet det danske Flyvevåben (via Kastrup) om at sende Afvisningsberedskabet (to F-16 fly i konstant alarmberedskab) i luften, for at inspicere passagerflyet inden det skulle lande i Kastrup, så piloten kunne træffe de rette foranstaltninger i forbindelse med landingen.


De to danske F-16, som i øvrigt var på vingerne lynhurtigt og var klar til at tage imod Scandinavia 37 så snart det forlod svensk luftrum, kunne konstatere at dækkene på flyet var intakte. Den efterfølgende inspektion da flyet var landet viste heller ingen synlige skader.