Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
Besætningen har indledningsvis været på kursus hos flyfabrikanten, Lockheed Martin, efterfulgt af simulatorundervisning hos Royal Air Force i England. Formålet med prøveflyvningerne er at gøre flybesætningen, som består af en pilot og en andenpilot, bekendt med flyet. Derudover vil to besætninger fra eskadrillen blive uddannet til taktiske flyvninger, der bl.a. omfatter træning i elektronisk krigsførelse. Det betyder, at besætningen vil kunne udføre lavtflyvninger i krigszoner, som fx i Basra-området i Irak.
Eskadrille 721 har allerede haft omkring 1-2 flyvninger til Irak om måneden med Hercules C-130H flyene. Flyvningerne har indbefattet transport at materiel og personel til de danske styrker, men med de nye C-130J-fly kan disse flyvninger gennemføres både mere sikkert og fleksibelt. I forbindelse med træningen med C-130J har eskadrillen haft støtte af instruktører fra Lockheed Martin.
Foto: Eskil John Nielsen-Ferreira, Flyvevåbnets Fototjeneste
Flyvevåbnets helikoptereskadrille – Eskadrille 724
Eskadrillen må betegnes som en travl eskadrille, når der kastes et blik på alle de opgaver, den løser. I denne uge har Eskadrille 724 i sammentræning med opklaringsbataljonen ved Jyske Dragonregiment gennemført rekognoscering og transport af personel i Karup-Holstebro-området. Der deltog 8 helikoptere fra eskadrillen i træningsprogrammet. Derudover har eskadrillen støttet politiet i trafikkontrol. I forbindelse med Danske Divisions øvelse har eskadrillens helikoptere været behjælpelige med transport af personel. Også i relation til denne uges våbeninspektion (CFI) på Skive kaserne har eskadrillens helikoptere været stillet rådighed for inspektørerne.
Foto: Mikkel Hagstrøm, Flyvevåbnets Fototjeneste
Chefbesøg i Litauen
Flyvevåbnets soldater i Litauen har haft besøg af chefen for Flyvestation Skrydstrup, oberst M. Fleischer. Baggrunden herfor er, at Flyvestation Skrydstrup er den ansvarlige flyvestation for den udsendte enhed i Litauen. Oberst Fleischer har i forbindelse med besøget bl.a. været på en rundvisning på Siauliai-basen og havde møde med chefen for flyvestationen. Derudover benyttede oberst M. Fleicher besøget på basen til en kort og uformel dialog med chefen for de belgiske enheder i Litauen.
Bombetrussel mod DSB-tog: Flyvevåbnets redningshelikopter blev varslet
I forbindelse bombetruslen mod et DSB-tog onsdag den 21. april blev Flyvevåbnets redningshelikopter varslet med henblik på evakuering af eventuelle ofre. Heldigvis blev det ikke nødvendigt med redningshelikopterens indsats. Flyvevåbnets redningshelikoptere er jævnligt indsat i forbindelse med kritiske situationer, hvor hurtig og effektiv evakuering af patienter er påkrævet, eksempelvis ved akutoverførsler mellem sygehuse.
Hundeførertilvænning
Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole afholdt i perioden 19.-23. april kursus i hundeførertilvænning. Baggrunden for kurset er, at Flyvevåbnets hundeførere efter endt uddannelse får den hund med sig hjem, som vedkommende har trænet med. På et tidspunkt skal hunden for eksempel pga. alder udskiftes med en ny og yngre hund. I den forbindelse bliver hundeføreren indkaldt til et hundeførertilvænningskursus. Formålet med kurset er, at såvel hund som hundefører stifter bekendtskab med hinanden. Indledningsvis gennemgår hundeføreren journalen for den nye hund, hvorefter han går ud og hilser på den hund, som han skal arbejde med fremover. Når den nye hund har accepteret sin hundefører, øver de sammen en række discipliner såsom lydighedstræning, sporetræning og patruljetræning. Flyvevåbnet har tidligere haft udsendt hundeførere og hunde i internationale missioner, eksempelvis til bevogtningsopgaver i forbindelse med Operation Enduring Freedom i Afghanistan, hvor Flyvevåbnet opererede fra Manas-flybasen i Kirgisistan.
Foto: Eskil John Nielsen-Ferreira, Flyvevåbnets Fototjeneste
Missioner med Flyvevåbnets redningshelikoptere
15. april 2004: 3 uger gammel barn ønskes overført fra Rønne til Rigshospitalet, begge forældre samt en sygeplejerske fulgte med patienten.
15. april 2004:Rapportering om oliespild, olieprøver ønskes opsamlet.
19. april 2004: Miljøflyvning, en mindre olieforurening ønskes undersøgt nærmere.
19. april 2004: Miljøflyvning, en kutter med en oliestribe er observeret. Der optages foto samt olieprøve.
19. april 2004: Miljøflyvning, skib udleder fluorescerende stof, dog er der intet at se ved den anmeldte position.
19. april 2004: En alvorlig syg mand ønskes straks overført fra Askø til sygehus
19. april 2004: Melding om at et skib udleder et fluorescerende stof.
19. april 2004: En patient ønskes overført fra Ærø til Odense
23. april 2004: Melding om en mulig nødsender i området syd for Ebeltoft. Ved ankomst til område kunne der ikke høres noget, ligesom der ikke var andre indikationer på en nødsituation.
Historiske datoer i Flyvevåbnet - uge 18
1953 – 1. maj: Flyvestation Skrydstrup overtages af Flyvevåbnet efter endt udbygning.
1955 – 1. maj: Træningskommandoen oprettes på Flyvestation Værløse.
1955 – 2. maj: Den første officersklasse begynder på Flyvevåbnets Officersskole, der er placeret i
det tidligere Jonstrup Seminarium.
1956 – 1. maj: Flyvestation København nedlægges, og Eskadrille 721 overføres til Flyvestation
Værløse.
1961 – 1. maj: Alle Catalinaerne overføres fra Eskadrille 721 til Eskadrille 722.
1963 – 1. maj: Luftværnsgruppens officerer forsættes til Flyvevåbnet.
1971 – 28. april: De første to af Hærens Hughes 500 helikoptere prøveflyves.
1975 – 30. april: De to første Lockheed C-130H Hercules overdrages til Eskadrille 721.
1977 – 29. april: Søværnets Flyvetjeneste bliver udskilt fra Eskadrille 722.
1986 – 30. april: Eskadrille 726 tager afsked med Lockheed F-104 Starfighter, der derved endeligt
udgår af Flyvevåbnet.