Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
GME har til formål at genopfriske enkeltkæmperfærdighederne, hvilket omfattede skydeuddannelse, førstehjælp, idræt og skytteuddannelse – taktisk bevægelse og fremrykning i varierende terræn. Deltagerne havde indledningsvis modtaget teoretisk undervisning i førnævnte fag, der senere i forløbet blev afprøvet i praksis på en handlebane. I den forbindelse var der gjort nye og kreative tiltag - som noget nyt foregik skytteuddannelsen af den enkelte i grupperegi. Derfor skulle deltagerne både bevæge sig taktisk og samtidig samarbejde og kommunikere internt i gruppen. Gruppen havde til opgave at lokalisere og inddæmme en fjendtlig infiltration for dernæst at iværksætte eftersøgning af eventuel placering af sprængladninger.
Seniorsergent Carsten Olsen, som er medansvarlig for GME uddannelsen siger, at ”målet er stadigvæk efteruddannelse af den enkeltes soldats grundlæggende færdigheder, men vi prøver at gennemføre uddannelsen i enheds regi, denne gang en gruppestørrelse, idet vi må forvente at vi kommer til at løse opgaver i større eller mindre enheder ved fremtidige udsendelser”. Derudover blev deltagerne også øvet i, at løse opgaver i ført ABC-maske, slukke mindre brande samt yde livreddende førstehjælp til sårede kammerater.
GME af alle medarbejdere har højt prioriteret i Flyvevåbnet, især på grund af Flyvevåbnets igangværende transformation til et ”Expeditionary Air Force”, hvilket betyder et moderne og fleksibelt Flyvevåben, klar til udsendelse til verdens brændpunkter med den påkrævede styrke, fasthed og udholdenhed.
Foto: Keld Zacho, Flyvevåbnets Fototjeneste
Dobbelt minister besøg
NATO styrken på Siauliai basen i Litauen havde igen i denne uge fornemt politisk besøg. Premierministrene fra henholdsvis Litauen og Letland ankom til Siauliai basen på et to timer langt besøg. Besøget var tilrettelagt som et orienteringsbesøg, og de to ministre havde under besøget lejlighed til at bese de belgiske F-16 kampfly. Især den lettiske premierminister Indulis Emsis udviste stor interesse for kampflyene, og fik en grundig orientering af den belgiske detachmentscommander. Chefen for det danske bidrag, Kaptajn L.H. Madsen, havde lejlighed til ”under fire øjne” at tale med den lettiske Premierminister, hvor blandt andet det danske bidrag i Rigas Internationale lufthavn blev berørt. Under samtalen blev ministeren spurgt om, hvad Letland forventede af det fremtidige NATO samarbejde. Ministeren svarede med et smil ”en masse arbejde” og fortsatte, ”nu skal vi have planer og dokumentation justeret på plads og alene det kræver en masse hårdt arbejde”. Det prominente besøg var ledsaget af et usædvanligt stort presseopbud, og de to ministre blev jævnligt afbrudt af journalisterne der ønskede interviews. Dette betød at tidsplanen måtte tilrettes, da ministrene var meget imødekommende over for de deltagende medier. Som afslutning på besøget lettede to F-16 kampfly og gæsterne var tydeligt imponerede. Som et lille kuriosum skal nævnes, at den lettiske premierminister var ledsaget af sin særlige rådgiver i politiske spørgsmål. Denne rådgiver har arbejdet i det diplomatiske korps i en årrække, heraf fire år ved repræsentationen i København. Foranlediget heraf talte han forståeligt dansk og ligeledes svensk, en særdeles positiv oplevelse under dette prominente besøg.
Fremvisning af JSF cockpit simulator på Flyvestation Værløse
Flyfabrikanten Lockheed-Martin havde i denne uge opstillet en flysimulator der på troværdig vis gav et bud på hvordan det bliver at sidde i cockpittet i Joint Strike Fighteren F-35. Ifølge testpilot Casper ’PEL’ Nielsen, er F-35 et opgør med fly som de kendes i dag: ”Computeren har overtaget alt det trivielle arbejde, så piloten kan koncentrere sig om at træffe beslutninger og bevare overblikket”. Danmark er med i udviklingen af Joint Strike Fighteren.
Flyvevåbnet havde ”æresvagten” i Litauen
Den danske ambassade i Litauen havde gjort den 14. maj til ”nationaldag” og i den forbindelse afholdt ambassaden en stor reception for 600 indbudte gæster. Det kongelige bryllup i København blev transmitteret direkte til det gamle rådhus i Vilnius, og de prominente gæster havde her lejlighed til at følge højtideligheden. Ud over det litauiske beredne politis æresgarde og musikkorps, deltog en ”æresvagt” fra det danske detachement i Siauliai ved modtagelsen af de mange gæster på det gamle rådhus i Vilnius.
Flyvevåbnets ”æresvagt” fra venstre ses Kaptajn L.H. Madsen, Oversergent K.B. Rasmussen, Seniorsergent F.W.K. Hjortshøj samt Seniorsergent K. Hansen.
Redningshelikopteren søgte efter lækage på fjernvarmeledning
Varmecentralen i Karup-området bad om assistance til at få lokaliseret en lækage på en fjernvarmeledning fra varmecentralen til Flyvertaktisk Kommando. Baggrunden herfor var at centralen kunne måle, at et brud fjernvarmenettet lækkede 700 kubikmeter varmvand i døgnet.
Med udgangspunkt i kort over relevante fjernvarmeledninger, udførte redningshelikopteren en række overflyvninger med henblik på at få opsporet lækagen. Helikopteren benyttede sit FLIR (Forward looking inferred) – en super afkølet sensor som kan måle temperaturforskelle ned 0,1 grad. De temperaturforskelle sensoren registrer bliver præsenteret på en sort/hvid billedskærm, hvor varme vises som lyse markeringer. Sensoren benyttes normalt til at søge efter nødstedte på havoverfladen eller joller som er drevet til havs.
For tre uger siden blev redningshelikopteren indsat i en eftersøgningsmission med henblik på at finde en ældre senildement mand. Han blev lokaliseret stærkt nedkølet midt om natten takket være sensoren. Redningshelikopterens FLIR har virkeligt gjort en forskel, når det gælder at redde menneskeliv, siger fartøjschef premierløjtnant Jørn Eilersen fra Eskadrille 722.
To unge officerer i USA, Australien og New Zealand
Premierløjtnant B. Møller og T. Larsen har begge modtaget Krista og Viggo Petersens rejselegat. Rejserne gik til henholdsvis New Zealand samt USA og Australien.
Legatet, der har gjort rejserne mulige for de to officerer, gives til unge officerer, som, udover at være blandt de bedst beståede på officersskolen, har udvist særlig interesse og evner inden for området Lederskab. De skal ligeledes have særlige menneskelige egenskaber og en udpræget praktisk situationsfornemmelse.
PL B. Møller har indsamlet erfaringer fra det New Zealandske Flyvevåben. Fokusområderne faldt inden for tre områder; gennemførelsen af havmiljøovervågning, opbygningen af Royal New Zealand Air Force samt udvælgelse og uddannelse af piloter og officerer. Rejsen varede en måned, og hans erfaringer er mange. PL B. Møller gør normalt tjeneste på Flyvestation Aalborg, og kan her drage fordel af sine erfaringer fra det store udland – ikke mindst fordi han til daglig indgår i den danske havmiljøovervågning.
PL T. Larsen har rejst i USA og dernæst Australien med det formål at indsamle erfaringer og inspiration inden for området Force Protection. Derudover ønskede han at se og opleve store dele af det Amerikanske og Australske Forsvar. Hans oplevelser er talrige og Flyvevåbnets Officersskole ser frem til en briefing senere på året. PL T. Larsen bruger sin opnåede viden, som næstkommanderende ved uddannelsessektionen på Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole.
Flyvevåbnets Officersskole ser frem til også i fremtiden forhåbentligt at kunne udsende flere dygtige unge officerer. Rejserapporterne kan læses på Flyvevåbnets Officersskole ved henvendelse til Holdofficeren for yngste kadetårgang. En stor tak til Krista og Viggo Petersens fond.
Missioner med Flyvevåbnets redningshelikoptere
13. april: Hjertepatient ønskes overført i seng fra Rønne til Rigshospitalet. Transporten skete med læge.
15. april: En anmelder har rapporteret røde raketter observeret fra Dragerup skov i østlig retning. Isefjordens inderbredning minutiøst afsøgt.
17. april: Sejlbåd tager vand ind – befinder sig i formentlig i Sejrø bugten. Sejlbåden blev lokaliseret og blev taget på slæb til Havnsø af en motorbåd.
17. april: Ældre man med apopleksitilfælde overfør til fra Sejrø til Holbæk Sygehus
17. april: Melding fra civilfly om nødsignal på 121.5 Mhz i området omkring Als. Signalet blev lokaliseret til et containerskib i Fredericia Havn og blev bedt om at få senderen slukket.
19. april: En lungepatient ønskes flyttet fra Karup til Rigshospitalet.
Foto: Eskil John Nielsen-Ferreira, Flyvevåbnets Fototjeneste
Historiske datoer i Flyvevåbnet (uge 22)
1950 – 27. maj: Folketinget vedtager Lov Nr. 242, hvoraf det fremgår, at Krigs- og Marineministerierne sammenlægges til Forsvarsministeriet og Hærens Flyvertropper og Søværnets Flyvevæsen sammenlægges til Flyvevåbnet pr. 1. oktober 1950.
1971 – 25. maj: Levering af i alt 20 stk. SAAB RF-35 Draken begynder.
1974 – 30. maj: Catalina L-866 overføres til Royal Air Force Museum ved Colerne.
1999 – 27. maj: Danske MLU F-16 indsættes for første gang i et angreb mod serbiske mål i Kosovo.