Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
Situationen blev kritisk da ilden nærmede sig et af parkeringsområderne, hvor flere af det litauiske flyvevåbens fly stod parkeret. Det sidst ankomne brandkøretøj blev indsat bag ilden og bekæmpede derfra i samarbejde med de øvrige slukningskøretøjer branden. De danske brandbilers slukningskraft og de danske brandfolks professionelle indsats var medvirkende til at en forholdsvis uskyldig vegetationsbrand ikke udviklede sig til en katastrofe hvor adskillige litauiske militærfly kunne have gået op i flammer. Det har endnu en gang vist sig at de danske soldater håndterer pludseligt opståede kritiske situationer med en selvfølgelighed og professionalisme. De fem brandfolk der var indsat kommer alle fra Flyvestation Karups Brand- og redningstjeneste, indsatsleder seniorsergent D. Skjold samt flyverspecialisterne K.F. Johansen, T. Sprangenberg, A.L. Pedersen samt flyveroverkonstabel K.F. Jensen. Redaktionen kan efterfølgende supplere med at brandfolkenes indsats blev vist i det nationale litauiske TV i et 45 sekunders indslag.
Generel militær efteruddannelse på Flyvestation Aalborg
I denne uge gennemførte Flyvestation Aalborg generel militær efteruddannelse (GME), hvor der blev undervist i bl.a. våbenlære, posttjeneste, førstehjælp og signaltjeneste. GME havde deltagelse af ca. 150 tjenestegørende, som fik genopfrisket disse grundlæggende militære færdigheder. Baggrunden for denne omgang af GME var at forberede deltagerne til NATO Operational Evaluation (OPEVAL), som finder sted til sommer.
På ordre af NATO får medlemslandenes tilmeldte styrker på skift evalueret sine grundlæggende færdigheder. Denne evaluering går under betegnelsen OPEVAL. Officerer fra andre NATO-lande kontrollerer i forbindelse med OPEVAL de danske styrker. Flyvestation Aalborg har fået hjælp fra Flyvevåbnets reservepersonel i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af denne uges GME.
Biler i Bella
Flyvevåbnet er repræsenteret ved Bella Centrets messe ”Biler i Bella”, som løber af stablen i perioden d. 15.-25. april. Personel og materiel fra henholdsvis Eskadrille 724 på Flyvestation Karup og Eskadrille 543 på Flyvestation Skalstrup er Flyvevåbnets eksponenter på messen. Flyvevåbnets helikoptereskadrille 724 fremviser to helikoptere; en Fennec i våbenkonfiguration samt en Cayuse. Derudover udstiller eskadrillen en Volvo med helikoptermotor. Eskadrille 543 fremviser DEHAWK-raketudstyr i form af en affyringsrampe (launcher) og en lader (loader). Det forventes, at op imod 200.000 mennesker vil gæste Bella Centret i forbindelse med messen.
Reserveofficersudvalget ved Flyvertaktisk Kommando (OFRU/FTK)
Den 15.-16. april afholdtes årsmøde i OFRU/FTK på Flyvestation Karup. Førstedagen inkluderede besøg ved Flyvevåbnets helikoptereskadrille 724. Forsker ved Syddansk Universitet, Steen Rynning holdt udenrigspolitisk briefing og talte også om NATO fremtid og EU militære rolle. Også chefen for Flyvertaktisk Kommando, generalmajor Leif Simonsen talte ved lejligheden. Andendagen var døbt Grøn Dag, hvor 38 reserveofficerer fik genopfrisket sine færdigheder i atomar, biologisk, kemisk krigsførelse og førstehjælp. Derudover fik deltagerne pudset færdighederne af som pistolskytter, ligesom der blev afholdt en fysisk basistest med løb og muskeløvelser.
Luftevakuering
Flyvevåbnets luftevakueringsenhed var tidlig tirsdag morgen i aktion, da en dansk soldat med hjerteproblemer skulle evakueres til Danmark. Den pågældende soldat blev akut evakueret fra Irak til England af de britiske enheder. Transporten fra England til Kastrup Lufthavn blev gennemført ved hjælp af et Hercules C-130 fly, inklusiv ambulance. I Kastrup Lufthavn stod en politieskorte klar til at bane vejen for ambulancen. I forbindelse med danske enheders indsættelse uden for Danmark har Flyvevåbnets luftevakueringsenhed (AIREVAC) til formål at transportere syge eller sårede patienter til behandling i Danmark under tilfredsstillende forhold.
Missioner med Flyvevåbnets redningshelikoptere
Historiske datoer
1950 – 24. april - Levering af i alt 27 De Havilland Chipmunk T.Mk20/21 til Flyveskolen begynder.
1956 – 21. april - Flyvevåbnet Fenrikskole flytter fra Flyvestation Værløse til det tidligere Jonstrup Seminarium.
1957 – 24. april - Levering af i alt 23 Republic RF-84F Thunderflash begynder.
1968 – 19. april Ved en hangarbrand på Flyvestation Vandel brænder 11 af Hærens13 Piper L-18C Super Cub fly.
1975 – 25. april De første to Lockheed C-130H Hercules ankommer til Flyvestation Værløse.
1988 – 25. april Coastal Radar Integration Segment (CRIS) overdrages til Kontrol- og Varslingsgruppen.