Gode oplevelser trods truslerne i Afghanistan

[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Og denne indstilling har danskerne, der arbejder i Kabul, haft, allerede inden de rejste fra familien til dette urolige hjørne af verden.
Ja, fordi Kabul International Airport (KAIA), hvor de danske soldater fra Flyvevåbnet gør tjeneste, ligger i et område, der er truet af terroranslag, minefare og raketangreb. Et angreb kan dukke op målrettet eller tilfældigt.
Nej, fordi når de sikkerhedsregler, der er udstukket af ISAF, følges, minimeres risikoen for at komme til skade betragteligt. Sikkerhedsforanstaltningerne i KAIA og Kabul er enorme, og soldaterne føler sig da også trygge, især inden for lejrens hegn.

- Jeg foretrækker at blive i lejren. Det er min kone også mest tryg ved. Jeg har heller ikke det store behov for at komme udenfor og se Kabuls gader. Jeg har 24 timers vagt på brandstationen og 24 timers fri. Man får hurtigt opbygget en hverdag, og jeg keder mig sjældent. Men det er en oplevelse for livet, at være en del af begivenhederne hernede, siger Finn.
Det kan også sagtens lade sig gøre at leve sin dagligdag inden for hegnet. Tre gratis måltider om dagen, der kan ringes og mailes hjem, post sendes og modtages i lejren, hospital, biograf, motionsrum, barer (max. to øl pr. dag) og gratis vasketøjsordning er blot nogle af faciliteterne i KAIA-lejren.

 

- Jeg forsøger derimod at komme ud så meget som muligt, siger Mary-Ann og fortsætter:
- Jeg ignorerer langt fra risikoen, der kan være ved at køre ud blandt civilbefolkningen. Men hvis jeg ikke følte mig tryg, ville jeg forblive i lejren, ikke mindst af hensyn til mine børn. Den afghanske befolkning har altid optrådt venligt over for mine kolleger og mig, når vi har været i selve Kabul. Men det er klart, at  lørdagens angreb (lørdag den 23. oktober blev tre islandske soldater såret i Kabul by under et angreb med håndgranater.red.) får én til at tænke mere over forholdene. Men jeg føler mig privilegeret ved at få lov til at opleve tingene hernede.

 

Fredelig og spændende dagligdag
Men det kan da også være svært at fornemme, at der er et trusselsbillede i dagligdagen. De fattige folk langs gaderne, der bugner af børn, boder og usle boliger, har tilsyneladende travlt med deres hverdag, og levner knapt ISAF-køretøjerne et løjtet øjenbryn, der til stadighed ses i Kabul-billedet.
Livet i lejren er præget af travlhed, men også generelt af fred. Men så sent som for godt en uge siden er der slået raketter ned i nærheden af lejren.
- Første gang blev jeg bange. Men da jeg ved, at det er tilfældigt, hvor raketterne rammer, føler jeg mig rolig. Men selvfølgelig sidder den da i baghovedet, og jeg har da også været i beskyttelsesrum et par gange, når raketalarmen har lydt. Men jeg vil da stadig gerne ud at opleve livet på den anden siden af pigtråden – bare sikkerheden er i orden, fortæller Carsten.

 

De seks danske flyvevåbensoldater i KAIA er som én stor familie, selv om de har forskellige arbejdsområder, som kan læses om i de foregående artikler. De er alle forskellige hver på sin måde. Men de kommer rigtigt godt ud af det med hinanden, og alle er parate til at give en hånd med eller lægge et øre til, hvis nogen har brug for det.

 

I dag onsdag den 27. oktober fik fem af flyverne overrakt ISAF-medaljen af chefen for KAIA ved en parade sammen med andre nationaliteter. Det er en påskønnelse for det udmærkede arbejde, de udfører, og som giver Kabul International Airport og dermed stabiliseringen af Afghanistan et skub i den rigtige retning for hver dag der går, som chefen udtrykte det i sin tale ved paraden.

 

Billedtekst:
Fra venstre Lars, Mary-Ann, Bjarne, Michael, Carsten og Finn efter medaljeparaden lige inden solnedgang.
Alle, undtagen Lars, rejser hjem omkring 1. december efter tre måneders tjeneste i den afghanske hovedstad. Lars bliver indtil februar næste år.
De to fotografer fra Flyvevåbnets Fototjeneste, der blev omtalt i gårsdagens artikel, gør tjeneste i en anden lejr end KAIA.

 

Tekst og foto: Arne Bach Nielsen